Forside Nyheder

Tablet-firmaet Jecopix er begæret konkurs


Jecopix TabOne2


 


Det blev ikke til et dansk tablet-eventyr. En turbulent start endte i et dødsfald og nu er Jecopix begæret konkurs.


Jecopix var klar til et tablet-eventyr, og lokkemidlet var billige Android-tablets. Deres 7″ TabOne1 blev solgt for under 1000 kroner, mens den større 10″ TabOne2 blev solgt for kr. 1.699,-


Men projektet endte med frustrerede kunder, mistro og beskyldninger om svindel – samt et dødsfald. Idémanden bag Jecopix er ikke mere iblandt os.


Onlinebutikken jecopixshop.com er lukket, men forudbestilling af Jecopix tablets optræder fortsat på hjemmesiden jecopix.com.


Men nu er firmaet begæret konkurs. Det skriver mobilsiden.dk. Nedenstående er begæret optaget i Statstidende under “Konkurs” :


 







Til Statstidende


“Skifteretten i Århus har den 24. april 2012 taget Jecopix ApS. Fredensgade 38,1., 8000 Århus C, cvr-nr. 34230900 under konkursbehandling efter begæring modtaget den 20-04-2012, SKS 46-20273/2012.


Kurator er advokat Karsten Cronwald Jensen, Advokatfirmaet Cronwald, Tingvej 11, 8800 Viborg.


Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter denne bekendtgørelse.


Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse til boets kurator at anmelde sit krav opgjort pr. konkursdagen. Anmelselsen bør være vedlagt dokumentation for kravet.


Retten i Århus, den 24. april 2012.”

Annonce