Forside Nyheder

Sådan gør Apple op med miljø-anklagerne


Apple er trætte af anklagerne om miljøsvineri og har taget konsekvensen med en stor solcelle-farm i det østlige USA.


Apple er i flere omgange af Greenpeace blevet udnævnt som den teknologi-virksomhed, der belaster miljøet allermest. Men ligesom firmaet ønsker at gøre noget ved sine udfordringer med arbejdsforholdene hos deres leverandør Foxconn, forsøger de nu også at forbedre deres miljø-profil.


I North Carolina har Apple lavet en stor serverfarm, der understøtter deres iTunes-, iCloud- og andre tjenester. For at skaffe tilstrækkeligt strøm til serverfarmen har Apple samme sted lavet en kæmpe solcelle-farm, der kan generere 20MW, hvilket angiveligt skulle være 60% af serverfarmens strømbehov.


Websitet GigaOm har været på besøg hos en lokal TV-station i området, der har leveret nogle luftbilleder af serverfarmen, der er ganske imponerende. Kig HER for at se resten.

Annonce