Forside Nyheder

B&W tager musikken udendørs


 


Er du glad for B&Ws højttalere? Hvad vil du sige til at få B&W-lyden ud på terrassen til sommer? Det kan blive virkelighed med den nye AM-1-højttaler.


AM-1 står for Architectural Monitor 1 og er lavet til at modstå al slags vejr. Højttaleren er angiveligt modstandsdygtig overfor blæst, regn og sne, og er endda lavet i et rustfrit materiale.


Den fås i sort og hvid, og har et monteringsbeslag påsat, så man bare kan hænge den op og trække et kabel. Den kan vippe 110 grader i monteringsbeslaget, hvilket betyder at man både kan sætte den lavt og spille musikken opad og vice versa. Bowers and Wilkins siger selv, at lyden er bedst, hvis man sætter dem højt og spiller nedad.


AM-1 skulle komme på markedet i marts og koste omkring 1800 kroner. B&W gør venligt opmærksom på, at den naturligvis også kan bruges indendørs.

Annonce