Forside Produkter HiFi & Surround

T+A High Voltage -> High End



Galleri: T+A PA 3000 High Voltage


 


Tysklands største hifi-producent, T+A, præsenterer nu en ny High End stereo-serie, der har fået navnet High Voltage.


T+A High Voltage er et design hvor alle forstærker-kredsløb (inkl. buffer-kredsløb i afspiller og forforstærker del) arbejder med en væsentligt højere spænding, end der normalt bruges i audio-kredsløb.


Dette resulterer i en meget lineær spændingskurve, med lav forvrængning, og gode dynamiske kvaliteter. I signalbehandlingen benyttes diskrete kredsløb og i udgangstrinet single-ended Class-A Mosfet transistorer.


Alt dette i kombination giver, i følge producenten, en forstærker der i karakteristik minder om en rørforstærker kombineret med en meget høj strømstyrke fra udgangstrinnene. Det hele holdt som dual mono.


Det hele er uden nogen magnetiske matrialer og pakket ind i råt massivt hånd-fræset aluminium. Kabinetterne er opbygget som et stort H, for at holde de enkelte kredsløb bedst muligt adskilt.


PA 3000 HV er forstærkeren, med forforstærker, kraftig strømforsyning og en udgangseffekt på 300W per kanal i 8 ohm.


 


 




Galleri: T+A MP 3000 High Voltage


 


MP 3000 HV er musik-afspilleren hvor de digitale kredsløb er holdt adskildt fra de analoge. Endda med 2 stk. 230V kabler – et til hver strømforsyning.


Der er CD-afspiller, netværksafspiller (LAN + WiFi), FM-tuner og hele 7 digitale indgange, der på den måde kan gøre brug af afspillerens 32-bit DACs (digital til analog converter).


Minimeringen af jitter i de digitale signaler er effektiv på MP 3000, med mulighed for flere “gennemløb” så signalerne stabiliseres mest muligt.


T+A MP 3000 HV leveres med en 2-vejs fjernbetjening, som viser informationer såsom cover-art i fjernbetjeningens display. Ipad/iPhone betjening er også en mulighed, og i begge tilfælde kan afspilleren overtage styringen af PA 3000 HV forstærkeren, så de to apparater i realiteten betjenes som ét produkt.


 


Pris og tilgængelighed



  • T+A PA 3000 HV koster kr. 81.000,-
  • T+A MP 3000 HV koster kr. 64.000,-

Forhandles af: Tape Connection

Annonce