Forside Nyheder

Dokumentar om Atari kommer eksklusivt til Xbox


 


Den første dokumentarfilm, der kommer ud eksklusivt på Xbox, er guf for retro-spilfans.


Det er ikke mere end få dage siden, at chefen for Microsofts egenproduktion af film og tv, Nancy Tellem, lovede at der kom originalt indhold ud i Xbox-økosystemet i første kvartal 2014. Men hun ville ikke løfte sløret for hvad.


Vi ved stadig ikke, hvad det allerførste indhold, der kommer eksklusivt ud på Xbox bliver, men vi ved nu, at der i 2014 kommer en dokumentarfilm om Atari.


Filmen tager sit udgangspunkt i opgravningen af de millioner af usolgte ?E.T.?-spil til spilkonsollen Atari 2600, der i firserne symbolsk blev begravet i New Mexico. Spillet kom ud til jul i 1982, men blev en eklatant fiasko, og er blevet kaldt et af de værste spil nogensinde.


Selve filmen bliver først sat i produktion i starten af næste år, så der går nok lidt, inden vi ser den på Xbox. Men den står til at blive sendt ud næste år engang, så det bliver sikkert i årets anden halvdel.

Annonce