Forside Nyheder

Mand arresteret med 94 iPhones tapet til kroppen



Nogle gange kommer der nyhed i tech-verdenen, der blot kan få én til at trække på smilebåndet.


Sådan en nyhed har Forbes netop rapporteret. En mand er nemlig blevet arresteret i Kina for at have forsøgt at smugle 94 iPhones ind på hovedlandet.


Manden havde simpelthen tapet telefonerne til kroppen og havde derefter dækket dem til med tøj. Men myndighedernes øjne var skarpe, og manden blev snuppet.


Forsøget på indsmuglingen skete mellem Hong Kong og Kina. Selvom Hong Kong er en del af Kina, gælder der andre skatteforhold i Hong Kong end på hovedlandet. Køber man en iPhone i Hong Kong, er den ikke belagt med en tung beskatning, som den er inde på hovedlandet.


Derfor er der et stort, gråt marked for indsmuglede iPhones. Ifølge Forbes står folk endda og sælger dem lige udenfor Apple-butikkerne inde på det kinesiske hovedland.


Du kan se flere billeder af det kreative indsmuglingsforsøg HER.


 

Annonce