Forside Nyheder

Google har nu en rigtig, virtuel assistent

-

whatsplayingDen har ikke noget fint navn som Siri, Cortana eller Alexa.

Men Google har opgraderet deres Google Now-teknologi til at være mere som sine virtuelle assistent-kolleger. Det sker med lanceringen af Google Assistant, som firmaet har lanceret ved åbningen af udviklerkonferencen Google I/O onsdag.

Google Assistant skal ligesom kollegerne være en tværgående feature på flere platforme, herunder Android og firmaets nye messenger-app, Allo.

Den nye assistent er mere samtaleglad og forstår bedre både konteksten, du taler om, og dine vaner. Den inddrager data fra resten af din profil i Google-økosystemet for at skabe en mere skræddersyet hjælpefunktion, noget som Google kaldte at have ”sin helt egen Google”.

Til forskel fra Google Now er Google Assistant fokuseret på at samarbejde med tredjeparts-apps og andre dele af Androids og Googles økosystemer, sådan at man på sigt f.eks. kan bruge den til alt fra restaurant-reservationer til køb af biografbilletter.

Google Assistant bliver officielt tilgængelig sammen med den endelige lancering af Android N senere på året.

Annonce