Forside Nyheder

Tidligere Apple-chef er tilbage i folden for at lave bil

-

mansfieldApple er nu i gang med at få deres elbil-projekt tilbage på skinner.

Vi har tidligere kunnet skrive om, hvordan Project Titan, som elbil-projektet hedder, er blevet udskudt til 2021.

Det skyldes blandt andet, at projektet mistede sin leder i form af Steve Zadesky. Men nu har Apple hentet en afløser ind.

Det er Bob Mansfield (bill.), som tidligere har været chef for Apples hardware-division, og dermed har været med til at lancere et hav af produkter, begyndende med de første iMacs og MacBooks i slutningen af 90’erne og de tidlige 2000’ere.

Mansfield forlod Apple og trak sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet i 2013, men blev hyret ind en gang imellem af Tim Cook for at arbejde på ”særlige projekter”.

Nu er han så tilbage i Apple på fuld tid og skal køre elbilen i hus, så at sige.

Det er Wall Street Journal, der har opsnuset nyheden om Bob Mansfields tilbagevenden.

Annonce