Forside Nyheder

Her er LG Watch Sport

-

Så landede det andet smart-ur, der agerer spydspids for den nye Android Wear 2.0-bølge.

Vi havde allerede set LGs Watch Style-ur, der er den mest skrabede version af LG og Googles samarbejde i forbindelse med præsentationen af den nye version.

Nu er begge ure officielt lanceret, og vi ved derfor, at nummer flagskibet hedder LG Watch Sport. Uret har en drejelig krone, der hvor knappen sad på den umiddelbare forgænger, LG Watch Urbane. Men derudover har den to yderligere knapper i stil med klassiske sportsure, der kan bruges til forskellige versioner i apps.

Ud over det sædvanlige Wi-Fi og Bluetooth, har uret har indbygget LTE og GPS og kan derfor – ligesom apps generelt kan i Android Wear 2.0 – bruges uden en smartphone. Modellen har også NFC ombord, så man kan bruge det til at betale med Android Pay. Skærmen er en rund, 1.38 tommers P-OLED-skærm med en opløsning på 480×480 pixels.

Inden i sidder der en 1.1GHz Snapdragon Wear 2100-processor med 768MB of RAM, og 4GB lagerplads. Et af de vigtigste elementer er batteriet, der er på 430mAh. Ifølge flere anmeldelser, denne skribent har set, er dette lige i underkanten. Engadgets anmelder kunne f.eks. kun få uret til at køre i 13 timer, hvor den viste urskive hele tiden og ikke havde LTE og GPS slået til. Til sammenligning kører undertegnedes LG Watch Urbane stadig halvanden til to dage på en opladning under samme forhold – selv efter to års daglige opladninger.

En anden ting, der måske vil gøre nogle mindre interesserede i uret, er at remmen ikke kan skiftes ud. Man er låst fast til den gummirem, der følger med, fordi LG har lagt nogle af antennerne til de mange ovennævnte trådløse moduler ind i remmen. Til gengæld er uret nu IP68-vandafvisende og modsat den lettere Style-model sidder der en pulsmåler bagpå (det skulle der helst også, når uret hedder ’Sport’).

LG Sport kommer til at koste ca. 3.000-3.500 kroner, når det bliver tilgængeligt i Danmark, hvilket skulle ske indenfor de næste få uger.

Annonce