Forside Nyheder

Tredje sæson af ’Stranger Things’ er allerede planlagt

-

Før anden sæson overhovedet er blevet gjort tilgængelig på Netflix, er der lagt i kakkelovnen til en tredje sæson af ’Stranger Things’.

Det bekræfter brødrene bag serien, Matt og Ross Duffer, overfor webmediet Vulture.

Ifølge de to brødre er Netflix klar til at give serien mindst en sæson mere, efter nummer to har haft premiere. Og formentlig også en fjerde sæson, der så bliver den sidste.

”Vi forestiller os fire sæsoner og så er vi ude”, siger Ross Duffer.

Duffer-brødrene har nemlig også større planer end blot ”børn på cykler”, som de siger. De vil gerne lave en decideret sci-fi-spillefilm, men den ligger et stykke ude i fremtiden.

”Det bliver noget med at løfte genren og fokusere på karakteropbygningen, siger Matt Duffer.

Anden sæson af ’Stranger Things’ får premiere 27. oktober.

Annonce