Forside * Nyheder

Nu fungerer Apple Music med stemmekontrol på Android

-

Indtil nu har man ikke kunnet sige ”OK Google” og så få Apple Music-app’en på Android til at reagere.

Men det kan man nu, efter Apple har opdateret deres Android-version af app’en. Med den følger også de sociale tiltag, som Apple har indført i Apple Music med overgangen til iOS 11, som netop er blevet frigivet.

Annonce:

Med de sociale tiltag, kan man blandt andet se, hvad ens venner lytter til af musik, akkurat som flere andre streamingtjenester har tilbudt det tidligere.

I Android-versionen kan du nu også se, hvad du tidligere har spillet, og der er nemmere og hurtigere adgang til radiokanalen Beats 1.

Netop Beats 1 er et af argumenterne for, hvorfor man skulle bruge Apple Music, selv om man måske er Android-bruger. Apple Music har desuden ting i kataloget, man f.eks. ikke finder på Spotify, fordi visse kunstnere ikke har lyst til at samarbejde med den svenske streamingtjeneste.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.