Forside Baggrund

Igen igen: YouSee tv-streaming og tv-bokse ude af drift

-

YouSee har igen fejl på de digitale tv-tjenester på boks, web og app inklusiv arkiv og start forfra.

YouSees digitale tv-tjenester er gået ned.

Det betyder at tv-boksene er stærkt amputeret i funktion og i praksis stort set kun kan vise direkte tv.

Der er heller ingen adgang er fra app’en ‘YouSee Tv & Film’ eller via web-tv på hjemmesiden yousee.dk.

Der er ingen adgang til tv-arkiv inklusiv muligheden for at starte udsendelserne forfra.

Fejlen opstod første gang tirsdag d. 20. februar ved 9-tiden, blev senere løst, og het onsdag er den gal igen.

 

Opdateringer tirsdag d. 20.

Kl. 10: YouSee-tjenesterne gik på nødafvikling under transmissionen af Prins Henriks bisættelse, hvilket betød at apps og web senere på formiddagen vendte tilbage med ren live tv. Ingen arkiv, film eller start forfra – kun direkte tv-kanaler.

Kl. 14: Nu er de digitale YouSee-tjenester tilbage på normal drift igen.

 

Opdateringer onsdag d. 21.

Kl. 10: YouSees digitale tv-tjenester er nede igen.

Kl. 11: YouSee skriver: “Lige nu virker det igen, men vi er stadig i gang med fejlretning. Dette betyder, at du kan opleve det ikke vil virke i perioder”.

Kl. 17:30: YouSee skriver: “Vi fejlsøger fortsat på problemet, men lige nu virker det hele som det skal. VI anbefaler dog stadig at man ikke genstarter sin tv-boks”.

 

Opdateringer torsdag d. 22.

Kl. 10: YouSees digitale tv-tjenester er nede igen.

Kl. 15: YouSee skriver: “Det hele kører nu normalt igen, men vi holder fortsat øje med tjenesten”.

 

YouSee servicemeddelelse på Facebook

Der kan i øjeblikket opleves problemer med web-tv, YouSee Tv & Film-appen samt funktionerne Tv Guide, Tv Arkiv og Start-forfra.

Fejlen kan også opleves ved samme funktioner på nogle Tv-bokse. Hvis boksen er tændt og overordnet set virker, er det dog vigtigt ikke at genstarte udstyret, da man så kan opleve fejlen derefter.

Vi arbejder på højtryk for at få denne fejl rettet og beklager meget de gener, fejlen medfører.

Vi opdaterer løbende i dette opslag, mens vi forsøger at løse fejlen.

Venlig hilsen
YouSee

Annonce