Forside Nyheder

Spotify: Nu meldes Apple til EUs konkurrencemyndigheder

-

Spotify mener at Apple App Store begrænser konkurrencen.

Apple meldes til Margrete Vestagers kontor i EU.

Det er musiktjenesten Spotify der vil have EUs konkurrencemyndigheder på banen i det de mener er en begrænsning af valgfriheden i Apple App Store. Det skriver DI Digital, der er et digitalt magasin under svenske Dagens Industri.

Det er Apples kontrol med apps i App Store der efter Spotifys mening er hæmmende for konkurrencen.

“I de senere år har Apple introduceret regler omkring App Store, der begrænser valgfriheden og hæmmer innovation på bekostning af brugeroplevelsen”, fortæller Spotify CEO Daniel Ek i et blogindlæg.

Han hævner at Apple i den forbindelse både er spiller og dommer, hvor de bevidst favoriserer andre apps.

Ifølge Daniel Ek skulle Apple ved flere lejligheder have blokeret for Spotify-opdateringer af deres app, ligesom Spotify er blevet udelukket fra at blive en del af Apple hardware og tjenester som Siri, HomePod og Apple Watch.

“Det har for eksempel været at lukke Spotify og andre konkurrenter ude af Apple-tjenester som Siri, Homepod og Apple Watch”, skriver Daniel Ek.

En anden ting Spotify gerne vil have EU til at kigge på er betalingen for at være i App Store. En abonnementstjeneste skal lægge 30% af omsætningen til Apple det første år og derefter 15% af omsætningen. Dette for abonnementer oprettet gennem App Store.

Det mener Spotify er en favorisering af Apples egen streamingtjeneste, Apple Music. Da den ikke skal aflevere en procentdel af omsætningen, og selv hvis den skulle ender det i sidste ende i samme kasse.

“Vi ønsker, at Europa-Kommissionen skal gøre noget ved, hvad vi mener er konkurrencebegrænsende adfærd”, fortalte  Spotify’s hovedadvokat Horacio Gutierrez i en telefonsamtale med journalister onsdag. Det skriver DI Digital.

Klagen fra Spotify er sendt til Margrethe Vestager, EU’s konkurrencekommissær.

 

Annonce