Forside * Nyheder

Ny tjeneste: Udlej bilen via delebilsordning

-

Delebilstjenesten GoMore er klar med en ny funktion: Nøglefri udlejning af den private bil.

Nu kommer AirBnb for biler.

Annonce:

GoMore klar med en ny teknologi der kan installleres i private biler, så de kan indgå i flåden af delebiler og udlejes i tidsrum hvor de ellers holder stille.

Når bilejeren ikke selv skal bruge bilen, så kan den åbnes og låses via GoMore app’en. På den måde kan stillestående personbiler omdannes til potentielle delebiler.

“Med Nøglefri bliver det lige så nemt at leje en bil på gaden, som det er at tage sin egen bil. Samtidig udnytter vi ressourcerne bedre, fordi vi aktiverer den stillestående bilflåde, som fylder i byen”, fortæller Matias Møl Dalsgaard, direktør i GoMore.

GoMore fortæller at seneste 10 år er antallet af personbiler i Danmarks steget med 450.000, så der i dag er mere end 2,5 millioner privatbiler i Danmark. De holder stille 23 timer i døgnet i gennemsnit.

“Denne løsning vil være med til at revolutionere bilflåden. Det vil være med til at gøre delebiler mainstream og mindske menneskers behov for at eje en bil selv”, lyder det fra Matias Møl Dalsgaard.

Delebilstjenesten forventer at der er mindst 250 Nøglefri biler på gaden i København i løbet af et år. Derudover forventer de at fordoble antallet af udlejninger.

Forsikringsselskabet Tryg er også med i Nøglefri-projektet og det er også dem der står for forsikring af bilerne mens de er udlejet.

GoMore Nøglefri er lanceret i dag i København. Om kort tid efter følger Aarhus efter, og så er det håbet at åbne i andre byer senere.

 

Fakta om GoMore

– GoMore er Nordens største platform for deling af biler. GoMore faciliterer samkørsel, privat biludlejning og leasing.
– Virksomheden er stiftet af Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis.
– 830.000+ medlemmer i Danmark
– 5.000+ aktive lejebiler
– 100.000+ udlejningsdage om året
– Tilgængelig i Danmark, Sverige, Norge, Spanien og Frankrig

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.