Forside * Fokus

Disney+ er allerede begyndt at fjerne film fra deres streaming-tjeneste

-

Det er kun lidt over en måned siden at Disney+ lancerede, og allerede nu begynder der at forsvinde nogle af de filmtitler der var på til premieren.

Disney+ der blev lanceret i USA og Holland i november er allerede nu begyndt at fjerne udvalgte filmtitler fra tjenesten. De første film der er forsvundet er “Alene hjemme” 1 og 2. Begge film blev fjernet fra tjenesten den 1. januar 2020. Oven i det er Pirates of The Carabian: On Stranger Tides også forsvundet.

Det virker underligt, fordi Disney inden de lancerede tjenesten fortalte, at de ikke ville have samme løbende ændring af indholdet, som man f.eks. ser hos Netflix og Amazon.

Annonce:

Julia Alexander fra Polygon har forsøgt at få et svar fra Disney, der fortæller at det handler om licensaftaler der endnu ikke er helt på plads.

Flere kunder har bemærket at film forsvinder, og stiller sig undrende overfor disse ændringer, fordi Disney modsat Netflix og HBO ikke har annonceret hvad der forsvinder, men kun det der kommer.

Disney+ har stadig aftaler med bl.a. Netflix, og derfor er der nu folk der spekulerer i at vi kan se titler som Star Wars og andre Disney klassikere forsvinde i kortere eller længere perioder på Disney+ på grund af licensproblemer.

En ting er dog sikkert, at havde du forventet at kunne se ALLE Disney klassikere samlet på ét sted, så er Disney+ ikke helt klar til at holde det løfte endnu.

Disney+ forventes at blive lanceret i Danmark i 2020.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.