Forside * Nyheder

Volvo og Qualcomm går sammen om ny infotainmentplatform til elbiler

-

Volvo Car Group lancerer Qualcomm Technologies’ Snapdragon Cockpit Platforms i den kommende generation af fuldelektriske Volvo og Polestar modeller og tager dermed det Android-baserede infotainmentsystem til det næste niveau.

Ved at udnytte Volvo Cars’ og teknologivirksomheden Qualcomms forsknings- og udviklingskompetencer sigter virksomhederne mod at forbedre infotainmentsystemets samlede kapacitet, hvilket gør det meget hurtigere og mere brugervenligt.

Annonce:

Qualcomms Snapdragon Cockpit Platforms er designet til at være en central enhed for højtydende databehandling. Systemet kan håndtere yderst kompleks grafik, lyd og kunstig intelligens og vil blive implementeret i den kommende Polestar 3 SUV og i Volvo Cars’ kommende fuldelektriske SUV.

 

 

Infotainmentsystem bliver dobbelt så hurtigt

Med den nyeste version af Snapdragon Automotive Platforms vil det nye infotainmentsystem være mere end dobbelt så hurtigt, mens grafikgenereringen vil være op til ti gange hurtigere.

For Volvo Cars betyder overgangen til at blive en fuldgyldig elbilproducent i 2030 mere end blot at levere rene elbiler – det omfatter også målet om at tilbyde problemfri konnektivitet, brancheførende sikkerhedsstandarder, avanceret autonom kørsel og den bedst mulige brugeroplevelse. For at understøtte disse ambitioner går Volvo Cars sammen med førende globale teknologivirksomheder, hvor dette giver mening.

“Volvo Cars er en virksomhed, der tror på, at samarbejde med teknologiledere som Qualcomm Technologies Inc. og Google leverer den bedste oplevelse for vores kunder,” udtaler Henrik Green, Volvo Cars’ teknologichef. “Med Qualcomm-teknologi i vores kommende fuldelektriske SUV når vores Google Android-baserede infotainmentsystem nye højder.”

Sammen med Qualcomm og Google kan Volvo Cars i sin næste generation af fuldelektriske biler levere brancheførende video, lyd og konnektivitet.

“Vores mål er at støtte Volvo Cars ved at integrere topmoderne, skalerbar og opgraderbar teknologi, der giver førsteklasses oplevelser i dag og i fremtiden,” udtaler Enrico Salvatori, Senior Vice President & President for Qualcomm Europe, Inc. “Vi er stolte over den stærke organisatoriske koncentration inden for bilindustrien,som vi har i Europa og som spænder over teknik, service, produktmarkedsføring og go-to-market.”

Samtidig omfatter samarbejdet fremtidige forbedringer, der løbende skal rulles ud via skyen. Det skaber også et solidt fundament, der gør det muligt for Volvo Cars fortsat at levere førsteklasses opkoblede, intelligente og brugervenlige oplevelser i bilen.

 

Andre CES nyheder. Se også: CES Tema

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.