Forside * Tests

HIFI TEST: Nuprime Evolution 2 DAC/Preamp

-

Lyd i luksusklassen – Evolution 2 DAC

Nuprime Evolution 2 DAC, her vist i sølv finish

Nuprime er en lille producent med et meget stort produktprogram.  I toppen af deres DACs finder vi test objektet i dette review, der er en DAC/forforstærker hvor der ikke er lagt fingre i mellem på den tekniske side med ESS high-end DAC chips og ditto up-amps for at skabe en DAC der kan tilfredsstille de kræsne til en (relativt) fornuftig pris for en DAC i denne klasse.

Evolution 2 erstatter den meget roste evolution ONE, tilmed til en ny LAVERE pris der er kr. 27.500.- incl 25% omsætningsskat til staten.  Overraskende i disse inflations tider, hvor man ellers ser den ene prisstigning efter den anden på HIFI udstyr.

Annonce:

De tekniske specifikationer kan ses her.

et kig ind i det solide kabinet

Det hele til entusiasten

Vi får alt i digitale tilslutninger, herunder hele 2 stk I2S porte, hvilket fremhæver understeger det forventede audiofile publikum.  Desværre får vi ikke en HDMI ARC port, så tv`et (hvis man altså “forurener” sit HIFI med den slags) skal tilsluttes med et optisk kabel i stedet.

Her finder man næsten alt i tilslutninger, men dog ikke en HDMI ARC port.

På den analoge side er der naturligvis både single-ended RCA og  XLR muligheder, der kan slås til og fra individuelt i det primitive menusystem.  Vi får også to stk analoge inputs, hvilket fuldender alt hvad man med rimelighed kan få brug for i en forforstærker.

Dette er en DAC med support for de absolut højeste sample rates som 768Khz PCM, DSD 512 og vi finder såmænd også fuld MQA understøttelse.

Design

Evolution TWO DAC er i samme design som firmaets fine og meget kraftige switching effektforstærkere, der fås i både stereo og mono konfigurationer.  Se af vores test af disse her.  Det er et virkelig lækkert, vel-samlet kabinet, der fås i enten sort eller sølv finish.  Jeg synes at designet er fremragende og originalt.  En anden lækker detalje er de bløde isolerende fødder, der næppe vil komme til at sætte skrammer på dit øvrige udstyr.

Her et kig til de fine fødder på Evolution apparaterne. De vejer godt til og står fremragende fast med lille risiko for skrammer hvis man flytter på komponenterne.

Betjening uden omtanke

På frontpladen finder vi to drejeknapper til hhv. kildevalg og volumen.  Disse vinder ingen priser for feeling, hvilket man må se efter i den medfølgende fjernbetjening i stedet for, der er udført i metal og er ret tung.   Desværre er knapperne i samme stil som den man finder i Hegels fjernbetjeninger.  Små, fnidrede knapper der sidder på rad og række, hvilket betyder at du SKAL kigge og læse på fjernbetjeningen for at kunne betjene apparatet.  Alle der er i “læsebrillealderen” vil nikke genkendende til problematikken.  Vi får også unødigt mange knapper, der strengt taget ikke er nødvendige.  Det er med andre ord helt tydeligt, at Nuprime ikke har kigget de bedste over skulderen når det kommer til at simplificere brugeroplevelsen i den daglige betjening,  og ikke har forstået at “simplicity requires intelligence”.

Dette fortsætter ind i softwaren..hvor ikke kan være brugt mange hjerne-cycles heller…

Et generelt problem

Nuprime er ikke den eneste producent der godt kunne bruge at kigge på deres betjening og software. Det er et problem for rigtig mange HIFI producenter at de bare ikke er dygtige nok til software og ikke gør nok ud af at gøre betjeningen til en oplevelse for brugerne.
Jeg er af den holdning at HIFI komponenter bør repræsentere en nydelse og “empowerment” af brugeren, så man forbinder dem med noget man har glæde ved, både i lyd og betjening og derved har endnu mere lyst til at nyde musik på højt niveau.

Hvordan lyder den så?

Heldigvis, er det straks tydeligt at der her er tale om en virkelig kompetent lydende DAC.   På “bænken” sammenligner jeg b.la med min normale DAC lyd reference, en Cocktail Audio X45Pro, der strengt taget er en streamer/DAC, den ganske hypede EVERSOLO DMP-6 Master edition streamer/DAC (omtalt her), samt en Oppo UDP-205.  Jeg bruger både en CD-transport og en Bluesound NODE X som streamer, samt X45Pro til afspilning af PCM og DSD filer i højeste opløsning via USB.

Det er alle ganske fremragende DAC`s på hver deres måde, og i selskabet udmærker Nuprime Evolution 2 sig ved at præsentere en stor, lidt varm men vel-artikuleret lyd, med et roligt, stort og dybt lydbillede.   Der er en silkeblødhed og balance tilstede, som jeg normalt kun forbinder med det bedste high-end udstyr.

Præcis sådan ser Nuprime at Evolution 2 DAC skal bruges. Som en pre-amp for et par af de heftige Evolution 2 Monoblokke

I direkte sammenligning virker både OPPO-205 og eversolo DMP-6 Master edition mere “kantede” og “fremme” i præsentationen.  Afhængig af det øvrige grej er det ikke nødvendigvis direkte negativt, men i denne kombination, hvor jeg lytter på et par velopløste Technics SB-R1 højttalere drevet af et sæt Nuprime Evolution 2 monoblock forstærkere med en Yamaha C-5000 preamp, er balancen og kompetencen Evolution 2 DAC`en leverer lige i skabet og kærtegner øregangene med dagens musikalske selektioner fra “The Sonic Snacks playlist” som du kan finde til din foretrukne streaming tjeneste her.

Ekstra funktioner

I det ikke særligt sexede menu system, har man mulighed for at swappe kanalerne, dublere en kanal (lyt til ventre kanal i begge kanaler eller højre kanal), der er også en upsampling funktion til 44.1Khz signaler, der kan upsamples til DSD 512 hvis man vil.  Man kan også slå XLR og RCA udgangene fra og til individuelt, og på den måde introducere forskellige spændende fejlmuligheder, når man GLEMMER at man f.eks har slået RCA outputtet fra og ikke kan forstå hvorfor det ikke virker! 🙂

Konklusion:

Jeg kom aldrig rigtig til at elske den daglige brug af Nuprimes evolution 2 DAC, mest på grund af den irriterende betjening og fjernbetjening.  Manglende trigger input gjorde også at det ikke var muligt at integrere sådan en DAC i mit setup på en enkel måde.   Til gengæld, er det en utroligt vellydende DAC som jeg elskede at lytte på i timevis.   Den håndterer alt hvad man smider efter den format mæssigt, og leverer en umiskendelig high-end lyd og sin egen soniske signatur til hvad der i high-end verdenen er små penge med et prisskilt under 30.000.

Det kan være en god upgrade i jagten på de sidste 5% forbedring af et skarpt HIFI anlæg med en moderne DAC, og jeg vil på det varmeste anbefale de lydmæssige kvaliteter og opfordre til at prøve en i eget setup, og mærke efter om de betjeningsmæssige ting er noget der har betydning eller ej.

Se mere i mit internationale youtube “audiophile entertainment” review herunder, hvor du også kan se hvordan testen gik for sig og få et fnis med på vejen:


Mere info kan fås hos forhandler/importør StudioSound her


 

Denne artikel er en del af serien: High-end HIFI

Denne artikel er en del af serien: premium HIFI

Nuprime Evolution 2 DAC

7.4
Innovation 5.0
Design 8.0
Musik Oplevelsen 9.0
X-Faktor 6.0
Lyd for pengene 9.0

Plus

  • Stor, Fed lyd
  • Flot design
  • Support for højeste samplerates
  • MQA Support
  • Lækre fødder
  • High-end feels

Minus

  • Irriterende betjening
  • Fnidret Fjernbetjening
  • Software
  • Ingen HDMI ARC
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.