Forside * Nyheder

Nu kan de nye Apple-ure styres med hånden

-

Håndbevægelsen med dobbelttryk på Apple Watch er nu tilgængelig med watchOS 10.1

Den nye håndbevægelse med dobbelttryk på Apple Watch Series 9 og Apple Watch Ultra 2 er fra i dag tilgængelig med watchOS 10.1 og giver brugerne en hurtig og praktisk måde at interagere med deres Apple Watch på.

Annonce:

Takket være den nye håndbevægelse med dobbelttryk er det nemt for brugerne at betjene Apple Watch Series 9 og Apple Watch Ultra 2 med én hånd og uden at røre skærmen. Brugerne kan trykke pegefingeren og tommelfingeren på den hånd, uret sidder på, sammen to gange for hurtigt at udføre mange af de mest almindelige handlinger.

Denne nye funktion supplerer de eksisterende håndbevægelser som at trykke, swipe, løfte håndleddet for at afbryde vågeblus og dække for at gøre lydløs, som er med til at gøre det nemt og intuitivt at bruge Apple Watch.

 

 

En praktisk og brugervenlig oplevelse

Håndbevægelsen med dobbelttryk kommer til nytte i flere dagligdags situationer, hvor brugerens anden hånd er optaget med eksempelvis at lufte hunden, lave mad eller holde en kaffekop.

Dobbelttryk giver brugerne mulighed for at vælge den primære handling i et stort udvalg af watchOS-apps og -notifikationer. Dette kan være:

  • At åbne Smart stak fra en hvilken som helst urskive og scrolle gennem widgets i stakken.
  • At besvare og afslutte opkald.
  • At læse en besked fra en notifikation, scrolle gennem længere notifikationer med et ekstra dobbelttryk, svare ved hjælp af diktering og sende en besked.
  • At genoptage, afslutte eller sætte en tidtagning på pause.
  • At stoppe og starte et stopur.
  • At snooze en alarm.
  • At afspille og sætte musik, podcasts og lydbøger på pause.
  • At skifte til den nye højdeoversigt i Kompas-appen.
  • At tage et iPhone-billede med kameraudløseren i Kamera-appen.
  • At starte eller stoppe automatiske træningspåmindelser.
  • At udføre den primære handling fra notifikationer, såsom at svare på en besked fra en beskedapp og udsætte påmindelser – også dem fra tredjepartsapps.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.