Forside Indhold og distribution Spil nyheder

Spilstreaming GameFly klar til Philips TV

-

Philips_GameFly2

Philips TV og GameFly giver adgang til gaming uden en decideret spillekonsol.

GameFly er spillenes svar på en streamingtjeneste og nu er den klar til Philips TV.

Så har du et Philips Smart TV eller Android TV fra 2015 eller 2016, så er der nu mulighed for at spille på den store skærm uden en spillekonsol.

 

Over 60 spil

GameFly byder aktuelt på et udvalg på lidt over 60 spil blandt det titler som : Tomb Raider Game of the Year Edition, Batman: Arkham Origins, F.E.A.R. 3, Darksiders , Red Faction Armageddon, Lego Batman 3, Pacman Championship Edition, WRC4 – og der følger mange flere i år.

Familie-pakken indeholder nemme, familieorienterede spil, som også kan spilles af små børn. Gamer-pakken
byder på spil med større udfordringer for alle aldre. Pakkernes indhold udskiftes periodisk i årets løb.

 

Gamecontroller og internetforbindelse

Responsetiden er reduceret til 0.1 sekunder – og der er indbygget beskyttelse mod internet-problemer som
pakketab, udsving i båndbredde og variable roundtrips.

Du skal have en internet-forbindelse på 8 Mbps til HD-opløsning og en forbindelse på 4 Mbps til SD-opløsning samt en gamepad med x-input – fra et udvalg på fem modeller – som sluttes til tv’et via USB-porten.

 

 

Pris og tilgængelighed

Philips har indtil videre 21 tv-modeller fra 5500-serien og op, som understøtter GameFly-streaming app’en og
yderligere 16 modeller opdateres i år.

GameFly kan gratis prøves i 15 minutter og ellers er abonnementsprisen attraktiv i forhold til at købe spillene
enkeltvis: Family Pack og Gamer Pack koster 9,95 euro per styk per måned.

 

Annonce