Forside * Coronavirus

Første Samsung-fabrik i Korea ramt af viruslukning

-
Samsung Smart City i Gumi, Sydkorea. Foto: Samsung

Et tilfælde af Covid-19 virus rammer før første gang en Samsung fabrik i Sydkorea

Samsung bekræfter i dag at der har været et tilfælde af Covid-19 virus (tidl. Corona) på en af deres fabrikker i Sydkorea. Det skriver Reuters.

Den smittede medarbejder arbejder på en Samsung-fabrik i byen Gumi, hvor der produceres mobiltelefoner.

Annonce:

Fabrikken er nu blevet lukket ned, men ventes at åbne igen tirsdag morgen, og der tages hånd om de øvrige fabriksansatte, der har været i kontakt med den smittede.

“Virksomheden har placeret kolleger, der kom i kontakt med den inficerede medarbejder i hjemmekarantæne og taget skridt for at få dem testet for mulig infektion”, lyder det fra Samsung.

Gumi ligger blot 25 km fra Daegu, hvor Sydkoreas hidtil største udbrud af Covid-19 virus er registreret.

De fleste Samsung-telefoner produceres ikke i hjemlandet, men i Vietnam og Indien. Fabrikken i Gumi producerer et mindre antal smartphones, primært highend telefoner til hjemmemarkedet. Så Samsungs leverancer af f.eks. Galaxy S20 i Europa berøres ikke af dette.

 

Andre nyheder om elektronikverdenens påvirkning af covid-19 virus (corona)

 

Annonce:
Annonce: