Forside * Coronavirus

Efter EU ønske: Netflix sænker bitraten

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Netflix har valgt at efterleve EUs ønske om at streame i en lavere kvalitet under coronakrisen.

Som vi skrev tidligere, så er EU ude med en bøn til streamingtjenesterne: Drop HD-streaming og opefter, og lad brugerne streame i den lavere SD-kvalitet.

Årsagen er at videostreaming tager kapacitet fra internettet, og lige nu er der brug for den kapacitet til hjemmearbejdspladser, fjernundervisning mv.

Annonce:

Thierry Breton, kommissær for EUs indre marked, har i den forbindelse haft drøftelser med Netflix CEO Reed Hastings, og det resulterer i at Netflix nu sænker streamingkvaliteten i Europa i foreløbig en måned.

“Efter drøftelserne mellem kommissær Thierry Breton og Reed Hastings, og i betragtning af de ekstraordinære udfordringer som coronavirus rejser, har Netflix besluttet at begynde at reducere bitraten på alle vores streams i Europa i 30 dage”, fortæller Netflix i en email til Business Insider, og de fortsætter:

“Vi anslår at dette vil reducere Netflix-trafikken på europæiske netværk med omkring 25% og samtidig sikre en god kvalitet til vore medlemmer”.

Se også: EU til streamingtjenester: Drop HD og 4K

 

Andre nyheder om elektronikverdenens påvirkning af covid-19 virus (corona)

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.