Forside * Coronavirus

EU til streamingtjenester: Drop HD og 4K

-
Foto: Shutterstock.com

Streamingkvaliteten kan falde på Netflix, YouTube og de øvrige tjenester

Mange benytter nok den ekstra tid hjemme, til lige at få samlet op på tv-serier og film via en eller flere af de mange streamingtjenester.

Men nu kan coronavirussen (Covid-19) få indflydelse på den kvalitet Netflix, YouTube og andre leverer hjem til stuerne.

Annonce:

EU har nemlig bedt streamingtjenesterne overveje om streamingkvaliteten i en periode kan skrues ned på SD-kvalitet, fremfor som nu at streame i HD- og 4K-kvalitet. Det skriver avisen Financial Times.

Dette for at lette presset på internettet, i en tid hvor flere og flere tvinges til at arbejde hjemmefra grundet corona-epidemien. Her mener EU at det er vigtigere at holde hjulene igang hos erhverv, studerende og det offentlige, end hvilken kvalitet Netflix og de øvrige tjenester modtages med.

Ifølge avisen, så er det Thierry Breton, kommissær for EUs indre marked, der er ude med appellen til streamingtjenesterne om at tage ansvar overfor den krise vi står i, og hjælpe med til at holde internettet kørende ved at streame i lavere kvalitet.

Opdatering: Netflix følger EUs ønske og sænker bitraten

 

 

Andre nyheder om elektronikverdenens påvirkning af covid-19 virus (corona)

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.