Forside * Featured

HIFI Nyheder fra B&W, Technics, Audio Research

-

Technics har netop afholdt en præsentation, hvor flere nye produkter blev vist.

Ny version af den integrerede forstærker SU-G700

SU-G700 var i top da recordere stor-testede integrerede forstærkere i prisklassen op til 30.000 kroner, og var i alle lyttepanel medlemmernes top 3.   Dette på trods af en pris på kun 19.000 kroner.   Den nye udgave af den fine forstærker siges at have fået endnu bedre lyd, med mere bid, dynamik og opløsning, takket være et digitalt design, brug af GaN FET transistorer samt en helt ny egenudviklet strømforsyning med teknik fra Technics SU-R1000 (tidligere testet her) .

Annonce:

Den nye udgave har også fået et kabinet og knapper i samme kvalitet som reference class produkterne samt en højkvalitets MM/MC RIAA forstærker.   Imponerende, da technics stadig holder prisen på 19.000 kr!

Ny gulv højttaler og bookshelf model.

SB-G90MK2, ligner den gamle, men er helt ny!

Technics SB-G90MK2 (kr 32.000 pr. sæt) er navnet på en helt ny high-end konstruktion, der ligner den gamle SB-G90 (tidligere testet her), men faktisk er en helt ny højttaler.  Man tænker at Technics måske gør sig selv en bjørnetjeneste her, da den ikke indviede ikke rigtig kan se at der her er tale om et helt ny konstruktion, med nye materialer, enheder, symmetriske afstivninger og meget mere, der skal løfte lydkvaliteten til nye niveauer.   Selskabets SL-1200 pladespiller lider lidt under dette, da man skal helt tæt på for at forstå forskellen imellem en DJ SL-1200MK7 og en audiofil SL-1200G, der er konstrueret til en helt anden standard, men visuelt ligner en almindelig SL-1200.  Man skal med andre ord, selv lægge ører til produkterne.    Det gode er, at konen nok ikke vil opdage at du har opgraderet! Nøgleord: Coaxial enhed, høj opløsning, lineær fase

SB-C600, Bookshelf højttaler

Til skabelsen af SB-C600 var målet at tage alt hvad man har lært fra SB-G90MK2, og levere det i en mindre, billigere pakke til dem der ikke har plads til en gulv højttaler.   Vi har tidligere ikke været særlig begejstret for firmaets første forsøg med modellen SB-C700 (tidligere testet her) , men denne konstruktion lover rigtig godt.  B.la har der været intenst fokus på at levere mere bas og skabe et helt resonansfrit kabinet, således at højttaleren ikke overfører vibrationer til underlaget, f.eks i en reol der kan farve lyden.  Vi glæder os til at teste denne model, der vil falde i manges budgetmæssige smag med en pris på kun 7.199 kroner for ET SÆT! 

SL-1200G – nu også i sort

SL-1210G.  Den ekstrem audiofile udgave af den ikoniske SL-1200 pladespiller hedder “G” for “grand class”.  Det er en 18 kilo tung basse, med 4.5 kilo pladetallerken i messing, en ekstremt stærk hyper-præcisions magnet motor der giver perfekt hastighed under alle forhold samt tonearm i magnesium.  1210 betegnelsen betyder blot, at G modellen nu også fås i sort.

Prisen er fortsat 32.499 kroner, hvortil man altså også skal ligge prisen for en passende pickup, der nemt kan koste det samme…

Mere info fra Technics


B&W Opdaterer den ikoniske 800 serie med helt nye konstruktioner.

Den legendariske 800-højttalerserie fra Bowers & Wilkins så første gang dagens lys i 1979. Dengang var det med den ikoniske 801 Matrix, der blev benyttet som monitors i produktionen af  en stor del af det klassiske musik der blev optaget i 1980’erne. (rettet red.)

800 Series Diamond D4 er mere avancerede end nogensinde i D4 udgaven, der består af fem modeller, Gulvhøjttalerne 801,802,803,804 – samt bookshelf / stander højttaleren 805, ikke medregnet to centerhøjttalere. 

Priserne får et nøk opad

Den nye high-tech konstruktion og finish er ikke billig, og indeholder mange specielle løsninger og dyre materialer.  Priserne har derfor taget et nøk opad, hvor den billigste bookshelf model koster godt 60.000 kroner parret (uden stander!) , og den dyreste 801 koster seriøse 260.000 kroner for et par.   Den nye serie er så småt ved at finde vej ud i butikkerne, og vi forsøger at få et sæt til review i løbet af december for at høre hvad de kan. 

Læs mere om de nye konstruktioner hos Bowers & Wilkins. 


Audio Research lancerer en helt ny integreret rør forstærker – i 6 farver!

En helt ny serie fra Audio Research, – så har man set det med.  Det første produkt i den nye I serie hedder I50 (“I” for Integrated) er en 2 x 50 watt integreret rør forstærker i en lækker finish med et moderne tilsnit.  Forstærkerne er det første der er 100% bygget på fabrikken i Minnesota USA, og får verdenspremiere ved et arrangement hos en dansk forhandler, hvor en af ejerne af audio research,  Brandon Lauer også vil være tilstede. 

Mere info om arrangementet her på facebook


 

Denne artikel er en del af serien: HIFI branche nyheder

Denne artikel er en del af serien: premium HIFI

Denne artikel er en del af serien: premium højttaler

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.