DOBBELT HIFI TEST: Audio Research I/50 vs. Manley Stingray ll.

Amerikansk modkultur når det er bedst!

Hvad er det med fascinationen af rør forstærkere?  Din anmelder går i et intimt polyamori forhold og får taget sin RØR HIFI forstærker mødom i eget setup, med to fede af slagsen fra respekterede amerikanske producenter, der aldrig har sluppet rør teknologien.  

Dobbelt HIFI Review:

Produkt: Audio Research I/50 – Integreret rør forstærker

Land: Designet & Produceret i USA

Dansk pris: set til Kr. 47.900.- uden udvidelser (incl 25% moms til staten, der udgør 9.580.- af det samlede beløb.  Prisen uden moms er DKK 38.320.-).

Udlånt af: Venligst udlånt af forhandler Topsound. 

VS.

Produkt: Manley Stingray ll – Integreret rør forstærker

Land: Designet & Produceret i USA

Dansk pris: set til Kr. 65.000.- hos lydbutikken (incl 25% moms til staten, der udgør 13.000.- af det samlede beløb.  Prisen uden moms er DKK 52.000.-).

Udlånt af: Dansk distributør Tekni-fi, der anviser nærmeste forhandler. 

Hvad er rør?

Opfindelsen af ​​transistoren i 1947 åbnede døren til informationsalderen, som vi kender den.

Rør var I deres storhedstid centrale i designet af alle elektroniske systemer. Det varme og til tider upålidelige vakuumrør blev mere eller mindre totalt erstattet i løbet af tresserne af den langt mere effektive transistorer, og dermed blev brugen af rør egentlig blot en niche… og det er her, vi audiofile kommer ind i billedet. 

Så hvordan kan så gammel teknologi stadig have en plads i lyd?

Rør er Snowflakes!

Rør er ret besværlige på mange måder. De skal varmes op, før de yder deres bedste, de slides typisk op på et par tusinde timer i en lydforstærker afhængigt af hvor hårdt de drives, – de er også skrøbelige og har en alarmerende lav effektivitet, der omdanner det meste af strømmen bliver trukket ud af stikkontakten til VARME, i stedet for sød musik.

 Selv i tomgang bruger de meget strøm.  De er en total kontrast til den utrolige effektivitet vi ser i dagens switching forstærkere. (vi har testet et premium sæt af disse i denne test).  

Ikke desto mindre er lyden af ​​rør noget helt specielt, og det er præcis derfor de stadig har en stor audiofil fanskare, der tilbeder den romantiske rørlyd, hvilket har givet et meget stort udvalg i markedet. 

Mine egne intime, personlige erfaringer med rør i HIFI er meget ret begrænsede, og jeg besluttede mig derfor for at få gjort kål på HIFI rørforstærker jomfru statussen med et dobbelt review, der byder på integrerede rørforstærkere fra legendariske producenter i den mere seriøse ende, der burde kunne appellere til flere entusiaster med deres muligheder, distinkte designs og opnåelige prisniveau.

Modkultur når det er bedst:

Løsrivelsen fra virkeligheden:

De titusindvis af 2 minutters autotunede (…og sikkert snart automatisk komponerede af kunstig intelligens) sange der udkommer hver dag på streamingtjenesterne, manifesterer om noget menneskehedens nu 5 sekunders opmærksomheds-fastholdelse og den igangværende løsrivelse fra virkeligheden og naturen og ind i virtuelle “bobler”. 

Vinyl Comeback, rør tager modkulturen til næste niveau!

Som en reaktion dannes der modkulturer. Vinylens tilbagevenden er et godt eksempel på dette, der selvom vinyl vejet på alle tekniske parametre ER et ringere lydformat, alligevel bringer os tættere på noget, der føles organisk og levende.  

Så hvorfor er der nogen, der bruger tonsvis af penge på pladespillere og ikke mindst vinyl plader, når man nu nærmest kan få nærmest alt det musik man vil gratis? 

“…selvom vinyl vejet på alle tekniske parametre ER et ringere lydformat, alligevel bringer os tættere på noget, der føles organisk og levende.  “

Vinyl er bare en meget anderledes oplevelse, da man er fri for alle de digitale distraktioner, der kæmper for at kapre hjernen.  Den resulterende lyd, der når dine ører, bærer så mange individuelle faktorer helt ned til, hvordan vinyl inner coveret lugter… ja,  tro mig, der kan sniffes mange minder fra gammel vinyl.   (som f.eks lugten der bærer mindet fra den fest, hvor Bjarne havde en halv-defekt røgmaskine med der kørte på bananolie, og alle røg smøger og pipe indendørs, mens de spildte øl over det hele… ) Oplevelsen af ​​at spille et helt album fra album oplevelsens tid, mens du nyder cover og liner-noterne kan bare ikke undervurderes.

Rør HIFI forstærkere, repræsenterer for mig meget det samme. De er levende ting, der nogle gange kan være i et bestemt “humør”, afhængigt af eksterne faktorer, der sammen med deres specielle behov og særheder gør det til en særlig lejlighed hver gang du “varmer op” og planlægger at lytte.  For mig føles det som den perfekte partner til den vinyl mod-kultur.

“…  tro mig, der kan sniffes mange minder fra gammel vinyl.   (som f.eks lugten der bærer mindet fra den fest, hvor Bjarne havde en halv-defekt røgmaskine med der kørte på bananolie, og alle røg smøger og pipe indendørs, mens de spildte øl over det hele… )”

Den specielle lyd af rør

Så hvad er det med lyden af ​​rør der gør hele besværet det værd?   Som professionel lydtekniker betragtede jeg rør mest som en “farve” i den soniske palette,  leveret af især rør baserede mikrofon forforstærkere og kompressorer.  Rør tilføjer harmonisk forvrængning, der kan lyde behageligt for øret og “blødgøre” lyden. I dag er det stadig meget populært i studier og ofte endda også simuleret digitalt i software.   Den måde, hvorpå rør forvrænger når de overstyres, er simpelthen den opdagelse, der gav næring til hele rockmusikkens æra.

“Som professionel lydtekniker betragtede jeg rør mest som en “farve” i den soniske palette”

Med en rør HIFI forstærker anvender du disse egenskaber, uanset om der er ganske subtile eller helt ekstreme på HELE signalet.  

Forrygende Ineffektivitet 

De fleste rørforstærkere som de to, jeg sammenligner i denne anmeldelse, er ikke specielt kraftige. I testen her spænder vi fra 18 til 50 watt, men du kan finde rørforstærkere på markedet med mindre end EN watt udgangseffekt.

Dette gør højttalerens følsomhed meget vigtig, så man skal være opmærksom på dine reelle watt behov, der næsten altid bestemmes af højttalernes effektivitet. (se f.eks testen af Klipsch Cornwall IV, der er en yderst effektiv højttaler) . Når det er sagt, jo flere penge du er villig til at smide efter det, jo kraftigere bliver rørforstærkerne.

De to producenter, der sammenlignes i denne anmeldelse, har rørforstærkere i deres programmer, der leverer over 150 watt. Manley fremstiller eksempelvis en 500 watt monoblok røreffekt forstærker (klik og se), så sulten efter strøm, at den tændes op i etaper for at undgå at sprænge dine sikringer!  Stingray ll i denne anmeldelse er deres indgangs model.

“Manley fremstiller eksempelvis en 500 watt monoblok rør-effekt forstærker, så sulten efter strøm, at den tændes op i etaper for at undgå at sprænge dine sikringer!”

Deltagerne i denne test: 

Manley Stingray ll, er fra Manley Labs i Chino, Californien og er en 38 watt dual Mono-blok konstruktion med en meget unik form, der muliggør maksimal adskillelse af venstre og højre kanal. Det gør den lidt cool og skæv på samme tid, men gør også at den fylder lidt mere på HIFI reolen, da kablerne bliver skubbet ud til hver side og adskiller dem pænt fra hinanden. 

Den tilbyder både Triode og Ultra Linear drift tilstand, står på nogle meget spidse spikes, har en RF-baseret fjernbetjening, 4 indgange, hvor en af ​​dem er et minijack stik til at tilslutte telefonen eller bluetooth-modulet på fronten.  Den har separate ufiltrerede subwoofer-udgange samt en fed loop/insert-funktionalitet og balance justering. 

Bruger udførbar bias justering

Brugere har tilladelse til,  og opfordres til selv at kontrollere bias i ny og næ, og det er gjort rigtig nemt, da målepunkterne og justering potmetrene er indbygget i top panelet. Frækt! 

Stingray ll leveres  endda med et voltmeter, så alle kan være med.   Forkert bias kan føre til alt fra overdreven forvrængning til en reduceret levetid på rørerne,  så det ER en ting, der er værd at tjekke en gang imellem.

Fremragende manual:

Stingray ll manualen er i øvrigt en af ​​de bedste jeg har læst, med masser af råd om hvordan du får den bedste lyd fra dit system og god underholdning at læse. 

Audio Research, der er bosat i Minnesota, har rødder tilbage til 1970 og er af nogle betragtet som en af ​​grundlæggerne af nutidens HIGH END Hifi-verden, på grund af grundlæggeren William Zane Johnson der insisterede på rør på et tidspunkt, hvor transistoren havde overtaget. I/50 (I for integreret 50 for 50 watt effekt)  er deres første forsøg på en “moderne” integreret forstærker, der appellerer til modkultur hipsteren.  Ved hjælp af to valgfrie moduler kan den endda udstyres med både et indbygget DAC-modul og en MM-phonostage. Test eksemplaret var desværre ikke udstyret med nogen af dem.  

Ligesom Stingray ll er I/50 digitalt styret og kommer med en fjernbetjening. De to displays i “pixietube-stil” foran kaldes “Lexitubes” og viser inputvalg samt aktuel lydstyrke. Når forstærkeren er muted, dæmper den displayet for at indikere det. Bagpå finder vi en balanceret indgang samt tre RCA linjeindgange (to hvis man monterer et phonomodul). RCA-indgang 3 kan bruges som gennemgang direkte til effektforstærkeren og kan anvendes f.eks til “home theater bypass”. 

Under drift kan rørene blive ret varme, så forstærkeren er udstyret med et beskyttelsesgitter, der kan monteres for ekstra sikkerhed, hvis man ønsker det.

Unikt er I/50 tilgængelig i 6 farver, hvilket må siges at være meget “hipt”, og et interessant frisk bud på rørforstærker konceptet til den indretnings bevidste. 

Ingen af ​​forstærkerne her har noget netværks eller streaming halløj indbygget.   Her er det helt op til dig selv at tilføje de kilder, man vil lytte til…. Men seriøst… du ved, at streaming alligevel kun kan være et supplement til den pladespiller og båndoptager, der giver den ultimative mod-kulturelle tids-flugt boble, ikke sandt?  😀 

“Men seriøst… du ved, at streaming alligevel kun kan være et supplement til den pladespiller og båndoptager, der giver den ultimative mod-kulturelle tids-flugt boble, ikke sandt?  😜 “

Daglig brug:

Når Audio Research I/50 tændes, startes en 50 sekunders opvarmnings nedtælling i de blærede “lexietubes”.  Det burde være nok tid til at finde det rigtige spolebånd, CD eller vinyl plade, du vil høre, eller logge ind på din streamingtjeneste og derefter  finde de hyggelige hjemmesko og en scotch. 

“..Det burde være nok tid til at finde det rigtige spolebånd, CD eller vinyl plade, du vil høre….”

Manley Stingray ll er klar til at spille efter kun 15 sekunder efter tryk på den blå standby-knap.

Når først I/50 er startet op, kan vi på venstre drejeknap vælge kilder, der vises som S1, S2, S3 og BL for balanceret. 

Ligesom I/50 bruger Stingray ll også den venstre knap til kildevalg og er her gået i “quirkiness overload”, med funktionerne der er mulige ved at dreje og klikke på disse knapper.  Det kræver besøg i manualen at beherske betjeningen af de mere avancerede funktioner, der dog er langt lettere tilgængelige på fjernbetjeningen, som vi vender tilbage til. 

“Ligesom I/50 bruger Stingray også den venstre knap til kildevalg og er her gået i “quirkiness overload”, med funktionerne der er mulige ved at dreje og klikke på disse knapper.”

Genial insert funktion

Loop insert funktionen på Stingray ll kan være et hit, hvis du er typen der f.eks gerne vil bruge en båndmaskine, grafisk equalizer (ja, de findes stadig!) , rumkorrektions system eller enhver anden signalbehandling sammen med din rør forstærker.

Jeg tilsluttede en lyngdorf TDAI-3400 opsat som en pass-though rumkorrektions processor via dette insert, og det hele føltes meget professionelt som man kan indsætte denne i signalvejen med et enkelt klik på fjernbetjeningen uden udfald.    Stingray ll tilbyder også en balancekontrol, hvilket er noget jeg godt ville kunne komme til at savne på I/50. Begge forstærkere har en hovedtelefonudgang, der slår højttalerne fra, når et stik indsættes.

Fjernbetjeningerne

Der medfølger en fin lille forseglet fjernbetjening lavet af aluminium med I/50. Den bruger IR, så den skal pege på I/50 når man betjener den.   Der er også særlige knapper til DAC-modul udvidelsen.  Et lille bluetooth-symbol indikerer måske, at DAC-modulet muligvis har denne funktionalitet. 

Den lille alu fjernbetjening ligger godt i hånden, men den føles aldrig rigtig helt tilfredsstillende på grund af boble knapperne, der giver associationer til billige kinesiske clockradioer eller LED strip fjernbetjeninger. 

Stingray ll kommer til kontrast med en enorm, baggrundsbelyst fjernbetjening i “halvfemser mobiltelefon stil” , og kan benytte enten n RF- eller IR.

Efter at være kommet mig over den umiddelbare overraskelse over designet, må jeg sige, at jeg faktisk har nydt denne fjernbetjening. Det virker bare med RF.   Vi finder også smarte funktioner til styring af balance, med en meget anvendelig “center” knap, der nulstiller L/R balancen til neutral med et enkelt tryk, samt den famøse “insert” knap der kan koble udstyr ind og ud af signal kæden fra lænestolen.   Det er en pålidelig fjernbetjening man vil sætte pris på i det lange løb, og ikke mindst få mange overraskede kommentarer på.   Jeg bliver hurtig vild med den og smilede hver gang jeg brugte den. 

“Efter at være kommet mig over den umiddelbare overraskelse over designet, må jeg sige, at jeg faktisk har nydt denne fjernbetjening. Det virker bare med RF.”

Manley folkene tør at gøre tingene på deres egen måde, det er helt sikkert, i dette tilfælde til det bedre.

Prof vs hip

Alt i alt fremstår Manley som et produkt, der er påvirket af en mere professionel tankegang. Det eneste, jeg dog virkelig savner, er et balanceret input som på I/50, der også tilbyder en mere raffineret “slickness” med muligheden for det valgfrie RIAA-modul og kommende DAC-modul, der  giver dig mulighed for at tilslutte f.eks. en digital streamer direkte uden behov for en indbygget eller ekstern DAC overhovedet for den mest strømlinede installation. 

På test tidspunktet kender jeg ikke prisen på den kommende DAC-modul udvidelse, men mon ikke det bliver dyrere end phono modulet der koster omkring 6.000 kroner?  

Til den pris,  vil de fleste entusiast brugere nok være bedre stillet ved at tilføje deres egen phono forstærker løsning med begge disse forstærkere.   Man kan komme langt for 6.000 kroner på den front. 

Jeg synes, at begge disse forstærkere er meget tiltalende i designet, og de er begge tilfredsstillende at bruge, hvor I/50 skaber en smule mere drama og “sense of occasion”  med de seje Lexie Tubes.

“Jeg synes, at begge disse forstærkere er meget tiltalende i designet, og de er begge tilfredsstillende at bruge, hvor I/50 skaber en smule mere drama og “sense of occasion”  med de seje Lexie Tubes”

Lytte session!

(al musik der henvises til, kan findes på Stjernholm Reviews – Sonic Snacks playlisten leveret til din favorit streamingtjeneste. Find den her!.) 

Efter at have set på designet og funktionerne af begge disse forstærkere, er det tid til at rapportere om mine indtryk af lydoplevelsen.

Opsætning

Jeg har lyttet på dem begge igennem længere tid, og jeg har også haft en session med lydtekniker buddy Tim Harris.  Tim har lyttet til forstærkerne udelukkende på Klipsch Cornwall IV, som tidligere er blevet anmeldt her på recordere, og jeg har lyttet til dem ved at bruge både de meget effektive Cornwall IV’s, såvel som mine sædvanlige reference højttalere Technics SB-R1. Det anvendte højttalerkabel var et sæt In-Akustik Referenz Air 2404., venligst udlånt af AV-Connection. 

Begge højttalere er gode til at afsløre selv subtile forskelle i det tilsluttede gear.
Vær opmærksom på, at jeg virkelig ikke har så mange referencer baseret på intime, længerevarende lyttesessioner med rørforstærkere. Så mine indtryk vil naturligvis blive vægtet op imod mine erfaringer med andre typer forstærkere, da jeg ikke har en rør reference forstærker i denne prisklasse at læne mig op ad som jeg kender til bunds. 

Med Manley Stingray ll på bænken med Cornwall IV tilsluttet var min første første helt umiddelbare  reaktion: “WOW, dette er godt nok rør sound!”, da den tilføjede meget af det, jeg vil kalde tube “sheen” til lyden. Når den var helt opvarmet, var det faktisk endnu mere. Det er en meget romantisk “dis”, med en fed blødhed der passer meget godt til bestemte musik typer, men bestemt ikke alt, hvor jeg til tider syntes, det kunne være distraherende, hvilket dog ikke var i nær samme grad på SB-R1’erne, hvor det var som om, at den mere silkebløde karakter af disse højttalere på en måde udglatter rør farvningen ud en hel del, hvilket gør den føles som et bedre match end Klipsch Cornwall, hvilket bestemt ikke var forventet! 

“Med Manley Stingray 2 på bænken med Cornwall IV tilsluttet var min første første helt umiddelbare  reaktion: “WOW, dette er godt nok rør sound!”

For mig føltes musikken mindre engagerende, og jeg savnede noget umiddelbart “bid” og “punch”. 

Jeg eksperimenterede også med triode og UL mode, og selvom Ultra-lineær mode har en lidt mere muskuløs karakter, foretrak jeg triode mode, der føltes mere intim og detaljeret over længere lytning.

Effekt var aldrig rigtig et problem på Klipsch Cornwalls, der kan spille vanvittigt højt selv med de beskedne 18-20 watt, som Stingray leverer i triode mode. Med de meget mindre effektive SB-R1s tilpasser man lytte niveauerne. Enhver moderat lytter vil IKKE savne mere kraft det meste af tiden, medmindre du er i et stort rum og sidder langt væk fra højttalerne.

Ivrig efter at lytte til Audio Research I/50 i sammenligning flyttede jeg kablerne og kørte gennem den samme spilleliste med I/50. Det første indtryk var væsentlig klarere og mere selvsikker præsentation med mindre subjektiv rør mætning. 

Visse typer musik er gør sig godt med intens tube-farvning, men efter længere lytning fører for meget rør farvning til lyttetræthed.

Når det kom til stereoperspektiv, oplevede jeg, at Stingray ll tilbyder et flot og meget dybt lydbillede, som ikke helt kunne matches af I/50.   I mit test-setup synes Stingray ll at lyde lidt for “fløde-fed”, hvilket igen, – var gavnligt for noget musik faktisk. Fra Sonic Snacks-playlisten (som du finder her) portrætterer Stingray for eksempelvis Van Morrisons “Whenever god shines his light” fra Avalon Sunset albummet meget flot. Det er et meget stramt mix, der kan lyde lidt magert på nogle systemer.  Nummeret blev, “fedet op” super lækkert i præsentationen på Stingray, når jeg lyttede på SB-R1 højttalerne.. Jeg elskede især rør mætningen på musik med tunge metal horn samt musik med lidt “kantede” vokaler som f.eks Chaka Khans “Angel” fra 2007 “Funk This” albummet.  Al musik med crooners fra halvtredserne portrætteres ligeledes med kuldegysninger af fryd.   Her er vi virkelig hjemme i den romantiske rør lyd. 

I den direkte sammenligning i denne opsætning var det dog klart Audio Research I/50-lyden, jeg fandt den mest afbalancerede af de to.

Hovedtelefon overraskelse og kontrast!

Hovedtelefonudgangen på Stingray ll viste sig til stor overraskelse som noget af en velsignelse  med et par af de temmelig analytisk lydende Sennheiser HD800 hvor den heftige rør-farvning bare var et perfekt match, og præsenterede en lyd på HD800, der var rent “klaret smør” og derved meget behagelig at lytte til, så meget, at min bedre halvdel scorede lyttetid med hendes favoritter.  Jeg A/B lyttede med den ellers fortrinlige hovedtelefon forstærker i setuppets Yamaha C-5000 (tidligere testet her), og foretrak virkelig lyden med Manley`en på disse lyttebøffer.

Den ellers utroligt kompetent lydende I/50 har dog ikke arvet denne karakter på hovedtelefonudgangen,  der i sammenligningen med Manley`en på disse hovedtelefoner lød som en sidste øjebliks tilføjelse i designet af I/50.  Det er lidt ærgerligt, især fordi at I/50 heller ikke har et linje output, hvor man så ville kunne tilslutte en ekstern hovedtelefonforstærker, hvis man hører til dem der lytter meget på store, lækre hovedtelefoner i sin lejlighed.  

“…Det er lidt ærgerligt, især fordi at I/50 heller ikke har et line output, hvor man så ville kunne tilslutte en ekstern hovedtelefonforstærker”

Konklusion:

I løbet af den lange test, stod det klart, at begge forstærkere bestemt har deres fordele og ulemper i både design, funktion og lyd.   Hvad angår den subjektive lydoplevelse kommer det især til at handle om, hvor meget rør farvning du reelt er til 😋.  

“Hvad angår den subjektive lydoplevelse kommer det især til at handle om, hvor meget rør farvning du reelt er til 😋.”

Så lad mig prøve at konkludere om den subjektive lydoplevelse først:  

I/50’eren havde i mine ører en klart mere moden, mere gennemsigtig, mere slagkraftig og generelt væsentlig mindre “rør-agtig” lyd end Stingray ll. Interessant nok fandt jeg, at den havde et større forspring til Manley’en på Cornwall IV end på SB-R1’erne, hvor jeg oplevede, at jeg faktisk brugte mere lyttetid med Manley.  Når det kom til lyden af ​​hovedtelefonudgangene, ved hjælp af de ret analytisk lydende Sennheiser HD800, rev Stingray ll trusserne ned på alt andet med hensyn til min subjektive lydoplevelse.   

Hvad der ville være det rette for dig, er som altid op til dine egne lyd præferencer og højttaler kombination, da de er markant forskellige, hvor Stingray sandsynligvis er den mest romantisk lydende, hvilket jeg synes fungerede skønt under kortere lyttesessioner med bestemte genrer. 

Når det kommer til den daglige brug og funktionalitet, er det bestemt Stingray, tiltrækker mig mest.  Den klikfri, næsten professionelle insert-funktionalitet, RF-fjernbetjeningen, det anderledes design og bruger justerbare biasing gør den til den maskine  jeg nok ville have det sjovest med i det lange løb som system nummer 2.  

“Når det kommer til den daglige brug og funktionalitet, var det Stingray der tiltrak mig mest.”

Hvis jeg kun måtte vælge én, ville det dog være I/50 for den mere kompetente allround, “kødfulde” lyd. Jeg kan også godt lide pass through-funktionen, som giver mulighed for at bruge en streamer med forforstærker funktionalitet i “baggrunden”, hvilket så vil give app-styret volumenkontrol med din foretrukne streaming platform, samtidig med at man kan få en taktil oplevelse med en pladespiller og vinyl om søndagen ved at bruge I/50 som en integreret forstærker.  Hertil skal vi også huske på, at I/50 er næsten 20.000 kroner billigere (uden ekstra moduler), hvilket også taler til dens fordel. 

“Hvis jeg kun måtte vælge én, ville det dog være I/50 for den mere kompetente allround,  “kødfulde” lyd.”

Hvad der er vigtigst for dig, kan kun dine behov, lyttevaner, pengepung og personlige lydprofil afgøre.

Som altid bør man prøve udstyr med returret i denne klasse i sit eget setup, inden man bestemmer sig endeligt! Alle gode forhandlere kan hjælpe med den slags.  

Hjerte & Ører

For mig var det Stingray ll der vandt mit hjerte & øreorgasmen på mine høretelefoner, mens I/50 vandt mine ører på højttalere, ligesom den var den, jeg ville pege på for den indretnings bevidste person med dens flotte farve muligheder (der i øvrigt OGSÅ kan custom bestilles mod merpris hvis man taler kærligt med sin forhandler) samt modulerne, der kan give en mere “clean” installation og færre dimser i opsætningen.  Det hjælper også, at I/50 er næsten 20.000 kroner billigere. 

“For mig var det Stingray 2 der vandt mit hjerte & øreorgasmen på mine høretelefoner, mens I/50 vandt mine ører på højttalere….”

Alternativer:

Vil man væk fra det amerikanske, er der mange interessante integrerede alternativer i og omkring prisklassen.  Tanken falder her på f.eks kinesisk producerede Primaluna EVO 400 eller den spændende Japanske Hybrid Luxman LX-380, der forener de bedste af både solid-state og rør verdenen i en klassisk forstærker med udvidede funktioner.

Anvisning af nærmeste forhandler:

For Audio Research, Distributør INVENTUM

For Manley Labs, Distributør Tekni-Fi

Se også mit internationale review på youtube:

Morten Stjernholm er inkarneret film & musik elsker, og har 30 års erfaring fra den professionelle audio/video industri, både på den skabende og den tekniske side.  Yderligere er han stifter eller medstifter af flere virksomheder i den professionelle AV branche, og arbejder i dag som uafhængig rådgivende konsulent og “youtuber” med kanalen “Stjernholm Reviews”. På recordere.dk anmelder han især det tungere HIFI og surround. Hans grundfilosofi er,  at hvis det lyder rigtigt, så ER det rigtigt. Mortens forskellige lyd-eventyr kan også følges sjatvis på instagram profilen stjernholmreviews