Forside Produkter Mobil

TEST: iPhone X

-

Den nye iPhone X er ikke bare hurtigere og har en bedre skærm end sine forgængere. Den overhaler også stort set alle konkurrenterne. Men den er ikke perfekt.

Planlægger du at springe direkte ned til konklusionen, så lad mig svare på det mest basale med det samme:

Ja, iPhone X er en fremragende smartphone. Nej, den er ikke revolutionerende rent teknisk. Ja, den er sin høje pris værd. Nej, det er ikke alle, der absolut behøver eje den, og slet ikke lige med det samme.

Sådan er konklusionerne på vores test af iPhone X. Men som bekendt er virkeligheden altid mere kompleks og nuanceret end hvad man kan stoppe ned i et par enkelt sætninger. Og hvis du gerne vil vide lidt mere end hvorvidt iPhone X er værd at bruge penge på, kan du læse videre her.

 

Ufuldendt, men lækkert design

Man mærker det lige med det samme, når man får den i hånden. iPhone X føles bare lidt mere luksuriøs i hånden, end hvad vi er vant til – selv når det gælder Apples andre telefoner.

Personligt var jeg måske en anelse skuffet over at den faktisk ikke var endnu mere lækker at røre ved, da jeg først tog den op af æsken.

Med al den hype, der er gået forud for Apples jubilæums-iPhone, var mine forventninger skruet helt i vejret.

 

 

Jeg havde nok forventet en smartphone, der var fuldkommen glat og glasagtig hele vejen rundt, og det er iPhone X ikke.

Man kan faktisk mærke en ret tydelig overgang til glaspladerne på både fronten og bagsiden, når man lader fingeren glide fra den ene til den anden hen over en af siderne. Og så er der det der kamera-bump. Kamera-modulet stikker virkelig ud som en metalvorte, der føles malplaceret. Disse småting er ret ærgerlige, taget i betragtning, hvor fuldendt resten af designet er.

De høje forventninger bliver retfærdiggjort af det faktum, at der findes smartphones derude, der kan levere den slags design.

Jeg har i et par måneder nu haft en Essential Ph-1 som min primære smartphone, og selvom den har sine egne problemer (blandt andet, at folk ikke køber den, samt en hel del bøvl med softwaren), er dens design helt gennemført. Dens blankpolerede titaniumsryg går i ét med resten af telefonen, til trods for, at den ikke har iPhones runde kanter. Den er netop blevet sat ned til det halve i pris af en iPhone X, så det kan undre, hvorfor Apple ikke er gået hele vejen.

 

 

Andre flagskibstelefoner som f.eks. Google Pixel 2 og Samsung Note 8 kan levere et mere komplet og afrundet design, når det gælder de ovenstående detaljer.

Men disse telefoner løber til gengæld ind i noget andet, hvor iPhone X slår dem med flere længder. De er muligvis lettere i vægt, men føles enormt plastik-agtige i forhold til iPhone X…fordi de er lavet i plastik.

Selv iPhone 8 med dens glasryg og det aluminiums-feel, man kender fra iPhone 6, 6S og 7, føles billigt og discountagtigt i forhold til iPhone X.

 

 

Ulempen ved glasdesignet er naturligvis, at selv det mest hærdede glas kan gå i stykker, og ifølge visse rapporter er det en dyr fornøjelse at få repareret glasset på 2017-iPhones. Og pakker man iPhone X ind i et cover, kan man alligevel ikke se det pæne design.

Endelig er bagsiden, der i sin smukke enkelhed kun bærer et Apple-logo og ordet ”iPhone” en total fingeraftryksmagnet, hvis man har valgt farven Space Grey, sådan som jeg har til denne test. Det er værd at tænke over, når man vælger farve.

 

 

Glasdesignet har også en anden ulempe: Det gør i sagens natur iPhone X temmelig glat. Det betyder, at iPhone X (ligesom Essential PH-1, i øvrigt) har en tendens til at falde ud af ens bukselommer, hvis man har tendens til at sidde lidt for komfortabelt i en lænestol og ikke har ultrastramme bukser på, hvor telefonen sidder i spænd.

Eller hvis man har den i en inderlomme i jakken og lægger jakken på en stol. Og joggingbukse-lommer springer den nærmest ud af ved egen kraft. Det kan naturligvis klares med et cover eller en påklistret kreditkortholder, men det er værd at have med i overvejelsene.

 

 

Men selvom iPhone X muligvis ikke er så top-gennemført i dens glasdesign, som man kunne forvente, får den alligevel designfornemmelsen på langt de fleste af sine konkurrenter og forgængere til at ligne billige bambustelefoner, man har købt på gaden i Taiwan.

 

X-skærm uden hype

Det er helt klart skærmen, der har tiltrukket mest opmærksomhed i al hypen omkring iPhone X.

Det er blandt andet på grund af det særlige design, at Apple ikke har kunnet producere nok af dem, og at der derfor er længere ventetid på iPhone X end på nogen anden iPhone i nyere tid. Det er Samsung, der har leveret OLED-skærmen, der som bekendt ingen kanter har. Eller næsten ingen kanter. Det vender jeg tilbage til.

 

 

Skærmen har den højeste pixeltæthed blandt alle Apples mobile enheder. Der findes ganske enkelt ikke en iPhone eller iPad, der kan konkurrere med iPhone X’ 458 PPI i den henseende. Det tætteste er iPhone 8 Plus med dens 401 PPI på en 5,5-tommer skærm og en opløsning på 1080p.

iPhone X har 1125 x 2436 pixels på en 5,8-tommers skærm, hvilket egentig giver en PPI på 473, men her skal man så lige trække de pixels fra, der ikke er plads til på grund af True Depth-kameraet i toppen.

Det er på grund af True Depth-kameraet, at skærmen har det aflange hak, der er i toppen af iPhone X’ skærm. Hardcore Apple-fans har allerede valgt at kalde det for et ’ikonisk’ design, men for mig ligner det, hvad det er: Et kompromis.

Apple ville ikke kunne lave Face ID-teknologien (se herunder) ordentligt uden kamerahakket, og havde man holdt sig til Touch ID, ville man ikke have et kantløst design. Så kamerahakket er et kompromis, og et ganske acceptabelt et, synes jeg.

For lad os nu lige være ærlige omkring det med kantløsheden. Vi er der jo ikke endnu. Selvom kantløshed er den helt store trend i 2017, så er der jo stadig ingen smartphones i det generelle forbrugermarked, der er fuldkommen kantløse på fronten.

Sharp lavede den første smartphone uden kanter for nogle år tilbage, men selvom skærmenkanterne i toppen og på siderne var ultratynde, havde den stadig en bund. Det samme gælder Essentials Ph-1, for hvilken kantløshed var en hovedfeature. På den er der et lille hul til selfie-kameraet og 7-8 millimeter sort bund. De fleste flagskibe fra Samsung, LG, Google og HTC påstås alle at være ”kantløse”, men det er jo i virkeligheden kun på siderne. Der er stadig lidt kant i toppen og bunden, der ikke består af skærm.

Det er ligesådan med Apples iPhone X.

Én ting er kamerahakket. Men skærmen går faktisk ikke helt ud til kanten på siderne og i bunden heller. Jovist, skærmen går længere ud end på alle tidligere iPhones, og i toppen (minus kamerahakket) og i bunden går den længere ud til kanten end hos mange af konkurrenterne. Men der er stadig 3-4 millimeters kant hele vejen rundt.

Kantløs er den ikke, og såvel Sharp, Xioami og Essential laver telefoner med tyndere kanter på siderne og i toppen.

 

 

Det betyder dog ikke, at skærmen ikke er fremragende i brug. Det er den faktisk.

Der er stadig nogle enkelte småproblemer, såsom at skærmens kant følger iPhone X’ runde design, og det er ikke alle apps, der kan understøtte dette. Med andre ord bliver der skåret hjørner af rektangulære billeder og designs engang imellem.

Det virker ærligt talt også lidt klodset og uigennemført, at Apple ikke har lavet et særligt design af deres iOS 11-skærmtastatur til iPhone X, for der er en masse spildt plads i bunden under tastaturet, der jo er designet til en skærm, der ikke er helt så høj. Kunne man ikke have smidt nogle genveje derned, f.eks.

 

 

Visse tredjeparts-apps har samme problem. Facebook og Twitter fylder hele skærmen ud, mens Google Maps har kanter i toppen og bunden og ikke udnytter hele skærmen, hvilket er synd. Men det kan komme med tiden.

Man skal i øvrigt ikke være nervøs for, at skærmhakket eller de runde kanter ødelægger oplevelsen, hvis man ser video i landskabs-tilstand på iPhone X. Man skal se film i et meget bredt bredformat for at komme i karambolage med disse, hvilket Apple også selv har dokumenteret i deres guide til udviklere for, hvordan man designer til iPhone X’ skærm. 

iPhone X understøtter i øvrigt HDR og Dolby Vision, og som man måske kan regne ud fra de detaljer, der følger herunder angående skærmen, er kvaliteten tårnhøj, når man ser video skudt efter disse to standarder.

Jeg har ikke udstyret til at teste skærmens lysstyrke i nits, men det har Tom’s Guide til gengæld, og de har målt iPhone X’ skærm til at være mere lysstærk end de seneste topmodeller hos Google og Samsung. Det sidste er måske nok lidt overraskende, eftersom det er Samsung, der laver iPhone X’ skærm. Tom’s Guide har målt iPhone X’ lysstyrke til at kunne nå op på 574 nits, hvor gennemsnittet ligger på 433.

Jeg sammenlignede med en Google Pixel XL 2 i dagslys, og ganske som Tom’s Guide også fandt ud af, er iPhone X fuldkommen overlegen. Der er i hvert fald slet ingen tvivl om, at man ikke får problemer med at kigge på iPhone X’erens skærm, selv i skarpt solskin. X’eren stod helt tydelig og med klare farver, når brightness var skruet helt op, mens Pixel XL 2 med samme indstilling var mørk og blålig i det.

Farverne på X’erens skærm er i øvrigt klokkeklare og detaljer står knivskarpt. Det sidste er ikke mindst takket være overgangen til OLED-skærmen og den tårnhøje kontrast. Om Apple har ret i, at kontrastraten er 1.000.000:1, ved jeg ikke. Men den er i hvert fald klasser bedre end iPhone 8, der har en kontrastrate på 1400:1, og alle andre iPhones.

Et enkelt irritationsmoment er Apples TrueTone-teknologi. Den sætter skærmfarverne efter omgivelserne, hvilket gør dem mere behagelige at se på.

Det gør dog ikke farverne særlig nøjagtige, så man skal passe på med billedredigering og filtrering, f.eks. på Instagram eller Snapchat, for farverne ser ikke lige sådan ud på andre skærme. Man kan heldigvis slå det fra, men så slår man også (så vidt jeg har kunnet finde ud af, i hvert fald…jeg hører gerne fra læsere, der ved noget andet) den automatiske lysstyrke-indstilling fra, der sparer en hel del på batteriet.

 

 

Skærmen fungerer fint fra næsten hvilken som helst betragtningsvinkel, når det gælder læsbarhed, men der er et ganske distinkt spil i farverne, når man betragter fra forskellige vinkler. Skærmen har tendens til at se mere blå ud, når man kigger på den fra en af siderne.

Trykfølsomheden er lige så responsiv, som vi er vant til fra Apples skærme – fra min base i Los Angeles havde jeg dog ikke mulighed for at teste, hvordan den klarer sig i koldere vejr som i Danmark. Det kan nogle gange godt have en indflydelse på responsiviteten, når ens fingre er kolde.

Enhver smartphones primære interface er naturligvis dens skærm, så derfor er den vigtig at dvæle ved. Men det er i hvert fald ikke skærmen, der skal afholde én fra at købe iPhone X. Dens udførelse sidder næsten lige i skabet, også til trods for at den ikke er så kantløs, som nogle af os måske troede.

 

Face ID og navigation

iPhone X’erens skærm er nok en af de bedste på markedet lige nu, men det betyder jo ikke, at resten af telefonen kan leve op til den.

På grund af det nye design er der lavet en del ændringer i måden, man navigerer rundt i sin iPhone på. Der er jo ikke nogen Home-knap med Touch ID, så det betyder både en ny måde at verificere sin identitet på, og en ny måde at komme omkring i systemet på.

Lad os starte med det første.

Face ID er ikke den første ansigtsgenkendelses-teknologi på markedet, både Samsung og Microsoft har været der først (Microsoft på deres Surface Book og Surface Laptop-modeller).

Til gengæld er Face ID nok den p.t. mest gennemførte implementering af teknologien, jeg har set. Jeg var skeptisk overfor, om Apple virkelig kunne holde de løfter de gav, da de viste iPhone X frem, når det gælder brugervenlighed.

Men jeg må sige, at min skepsis er gjort til skamme. Face ID fungerer ikke altid 100% perfekt, men det er tæt på. Det gør ingen forskel, om jeg har briller på eller ej, om det er mørkt eller lyst, hvor jeg befinder mig, den genkender mig hver gang og låser op. Det er kun i tilfælde, hvor mit ansigt er en smule udenfor iPhone X’ synsfelt, at der kan være problemer, hvilket både er en fordel og en ulempe.

Det er ikke sådan, at man skal kigge direkte på skærmen for at få den låst op. Jeg har testet med ”raise-to-wake”- funktionen slået til, sådan at telefonen aktiveres, når jeg løfter den. Og den er låst op allerede inden, jeg får den helt hen foran knolden. Og det er jo fint nok, at den ikke bliver låst op, blot fordi den ligger på et bord, og du kommer tæt på den.

Omvendt kan der være situationer, hvor man gerne vil låse op uden at kigge på telefonen, f.eks. i en mødesituation. Her skal man nu bruge pinkoden, hvis man gerne vil lade telefonen ligge fladt på bordet og låse den op, og det kan være besværligt.

En anden situation, hvor man gerne vil bruge Touch ID uden at kigge på telefonen, er når man bruger Apple Pay. Løfter man telefonen op ad lommen med fingeren på knappen, når man skal betale med Apple Pay, behøver man ofte ikke sætte telefonen helt op til betalingsterminalen. Det skal man næsten med iPhone X, fordi den skal kunne se éns ansigt, inden den godkender.

Men det værste er alligevel, hvad der sker, når man vågner en tidlig morgen og det stadig er mørkt udenfor – og dermed også i ens soveværelse. Hvis man er vant til lige at gribe ud efter sin iPhone i søvndrukken tilstand for at se, hvad klokken er eller tjekke den SMS, der er dukket op alt for tidligt på dagen, er der en del tilvænning i vente med iPhone X.

Eftersom der ikke er nogen Home/Touch ID-knap, og fordi både front og ryg er lavet i glas, føles telefonen ens, næsten uanset, hvor man rører ved den. Hvis man har den liggende på natbordet med et Lightning-kabel koblet til, kan man naturligvis godt finde ud af, hvad der er op og ned på den.

Men hvilken side, der vender opad, er ikke til at vide. Husk på, man kan ikke bare fumle efter Home-knappen og låse op med Touch ID. Man skal have telefonen op i hånden og bevæge den hen imod ansigtet for at låse den op, og hvis man har den vendt med skærmen væk fra ansigtet, kan det hurtigt give anledning til forvirring og irritation, når hjernen ikke er helt vågen endnu. Her er kamerabumpet faktisk praktisk i al sin vorte-lighed. Man kan bruge kamerabumpet til at mærke efter, hvilken vej telefonen vender.

Generelt er Face ID dog en stor hjælp og super-belejligt 98% af tiden. Touch ID havde jo også sine ulemper, og man får en del igen med Face ID. Ud over det supernemme i at man ikke rigtig behøver spekulere i at låse telefonen op, når man sal bruge den – det sker bare – så kan man også låse apps op og logge ind i dem på samme måde. Hvis man har brugernavne og passwords gemt i sin Apple-Keychain, finder iPhone X dem automatisk, tjekker dit ansigt og logger dig ind. Det er ret cool.

Det andet aspekt af den manglende Touch ID-knap er dens Home-funktion. Tidligere kunne man bruge den til at komme ud til app-oversigten, komme tilbage, hvis man var et bestemt sted i en app eller til at trylle Siri frem ved at holde på knappen. Ved at dobbeltklikke kunne man skifte nemt mellem apps og ved at trippelklikke kunne man sætte en valgfri funktion op, såsom aktivering af VoiceOver eller invertering af farverne på skærmen.

De fleste af disse funktioner er nu lagt op i knappen på højre side af iPhone X, som man også dobbeltklikker for installation af visse apps med mere.  Men ellers er Home-knappens primære funktioner – tilbagevenden til app-oversigten og skift mellem apps – erstattet af skærmstrøg.

Nogle vil måske skulle vænne sig til det. Men for mig er det af en eller anden grund langt mere intuitivt end Home-knappens tidligere funktion. Måske er det fordi, jeg har arbejdet med Android-smartphones uden Home-knapper i lang tid nu, men selv disse har jo som regel software-navigationsknapper i bunden, man kan få frem ved at røre ved skærmen.

Jeg har svært ved at forklare hvorfor, men at skulle stryge opad for at få app-oversigten frem uanset, hvor man er og stryge til siderne for skifte app virker bare sindssygt naturligt for mig. Det er slet ikke noget problem at stryge ned fra højre side for at få fat i kontrolcenteret eller fra venstre side for at få notifikationsoversigten. For mig er det simpelthen endnu mere naturligt end at bruge Home-knappen. Igen, spørg mig ikke hvorfor, men det får hele oplevelsen af at bruge iOS 11 til at virke endnu mere glat og fornøjeligt end ellers.

Pudsigt nok er det formentlig det, der har virkelig har gjort mig begejstret for iPhone X. Al dens hardware fås næsten lige så godt eller bedre på andre telefoner. Men kombinationen af Face ID og de nye strøg løfter simpelthen den daglige navigation af telefonen til et niveau, hvor navigationen bliver endnu mere ”usynlig”.

Det er ikke helt lige så stort, men det minder lidt om dengang, den første iPhone kom ud. Dengang var vi smartphone-fans vant til småklodsede Symbian-interfaces, der nok havde alle de samme funktioner, men slet ikke var lige så intuitive og elegante som iOS. Og det vandt iPhone jo som bekendt markedet på.

Apples specialitet er jo netop intuitive brugerflader. Når de har været innovative, har det jo netop altid været fordi, de har taget en teknologi, nogle andre har opfundet, og gjort den så brugervenlig, at en baby kan anvende den.

Det er de samme muskler, Apple spiller med her.

 

Motoren under hjelmen

Man skal dog ikke undervurdere, hvor meget Apples nye A11 Bionic-processor spiller ind her. Uden tilstrækkelig computerkraft ville navigationselementerne ikke reagere så hurtigt og opnå det samme niveau af intuitivitet som jeg har beskrevet ovenfor.

På det niveau er iPhone X ikke anderledes end iPhone 8 – det er den samme CPU-konfiguration, der sidder i de to telefoner. Men kombinationen af de nye navigationstiltag og Face ID sammen med den måde A11 Bionic får iOS 11 til at spille på, er ganske unik i iPhone X, og det gør den alligevel klasser bedre end sine billigere søskende.

Og iOS 11 spiller virkelig fantastisk i iPhone X. Alting reagerer superhurtigt og selv websites popper op i Safari hurtigere end man kan nå at tænke over det.

At det ikke bare er denne anmelders fornemmelser, der er tale om, bekræftes af benchmark-tallene.

I Geekbench 4s CPU-benchmark nåede iPhone X op på 4214 I Single-Core Score og 10447 i Multi-Core Score.

 

 

iPhone 8 er ifølge Geekbench målt til 4172/10099, så de to telefoner er helt sikkert sammenlignelige, rent computerkraft-mæssigt. iPhone 7 og 7 Plus ligger typisk omkring 3500/6000, så der er en væsentlig forbedring fra forgængeren, og render man stadig rundt med en iPhone 6 vil det være som at skifte en Lada ud med en Ferrari at opgradere til iPhone X eller 8, eftersom den er helt nede på omkring 1500/2700.

Men det vigtige er naturligvis, hvordan iPhones konkurrenter klarer sig i forhold til. Her må både Samsungs GALAXY Note 8 og S8 tage til takke med en score, der svinger omkring 2000/6800, mens Pixel 2 XL kun kan klare omkring 1900/6400. Der er altså ikke rigtig nogen diskussion om, at Apples 2017-iPhones ligger helt i front, når det gælder muskler under motorhjelmen. Det er intet under, at iPhone X reagerer som lyn og torden, når man interagerer med den.

Når Apples ARKit for alvor får fodfæste, kommer både denne CPU-styrke, TrueDepth-kameraet og dobbeltkameraet på bagsiden til at give os interessante muligheder, som vi dog ikke havde mulighed for at teste til bunds.

 

Kameraer, lyd med mere

Men når vi nu taler om kameraerne, så lad os endelig få disse af vejen. Det er formentlig en af de ting, som iPhone-fans og fans af andre smartphone-mærker kan komme mest op at slås over, især fordi, iPhone-kameraerne på de seneste modeller har været forvist fra topplaceringen på f.eks. DxOMarks test-hitliste i de senere år. I stedet har bl.a. HTCs og Googles telefoner været på toppen, og derfor har jeg valgt at sammenligne med Googles Pixel XL 2, der påstås at have det bedste smartphone-kamera på markedet lige nu.

Billederne herunder er taget med telefonernes standard-apps lørdag aften og søndag morgen i Los Angeles’ strandbydel Santa Monica med alle indstillinger på auto. Eneste undtagelse er mørkebillederne fra lørdag aften, der er taget uden automatisk flash, men med denne slået helt fra. Dette er altså de billeder, man får ud af at bruge kameraerne som peg-og-skyd uden at arbejde med indstillingerne.

IPhone X’ kamera er blevet væsentligt forbedret i forhold til 7’erens, når det gælder fotografering i mørke. Det skyldes flere ting. Dels er der nu optisk billedstabilisering på begge linser. På 7 og 7 Plus var der optisk billedstabilisering på bagkameraet på det ene og på den ene af linserne på den anden. På iPhone X har begge linser optisk billedstabilisering.

Ud over, at dette giver bedre videooptagelser, giver det også bedre fotografering i mørke, fordi man kan anvende en langsommere lukketid. Når lukkeren er åben i længere tid, bliver der selvsagt lukket mere lys ind. Traditionelt betyder det, at der er længere tid at ryste kameraet i, hvilket normalt betyder slørede billeder.

Men det hjælper den optiske billedstabilisering på, og derfor kan man fotografere bedre i mørke uden at skulle ty til at bruge blitzen. Andre ting, der hjælper på dette er, at sensorerne på de to kaeraer er større, selvom de stadig kun har en opløsning på 12 megapixel hver.

De to linser er ligesom på Plus-modellerne en kombination af telefoto- og vidvinkellinse, og telefoto-linsen er gået fra en blændeåbning på f/2.8 til f/2.4, hvilket også slipper mere lys ind.

En anden detalje, der er vigtig at huske på, er at iOS nu tager billeder i HEIC-formatet i stedet for JPEG. For at have noget at sammenligne med har jeg dog konverteret billederne til JPEG uden at komprimere.

 

 

Som man kan se på det ovenstående billede er kvaliteten af de to billeder næsten ens. Der er mere lys i billedet fra Google Pixel 2 XL, der kun benytter sig af en enkelt linse, med optisk billedstabilisering og en blændeåbning på f/1.8.

Farverne er dog også en anelse mindre naturtro og mere gullige i det, hvor iPhonens er mere blå i det. Det svarer overens med, hvordan virkeligheden rent faktisk så ud den morgen. Vi kender ikke den nøjagtige størrelse på sensorerne, så det kan være dér, Google Pixel 2 XL henter mere lys end iPhone X. Det kan også blot være, at kameraet er gainet en smule op i forhold til iPhone X, før man begynder at pille ved indstillingerne.

 

 

Til gengæld kan man, når man går helt ned i detaljen, se at forskellen mellem de to kameraer er meget lille, når det gælder reelle pixels, der bliver renderet. Hvis man kigger på den hvide varevogn, så er tydeligt at se, at begge telefoner forvrider billedet en anelse og forfladiger dybden i billedet.

Men detaljegraden er næsten den samme. iPhone X har en smule blødere linjer, hvilket muligvis har noget at gøre med, at den benytter sig af større pixels på sensoren, eftersom opløsningen på de to kameraer er næsten ens (12 megapixel for iPhone X mod 12,2 på Pixel 2 XL).

 

 

Når man kigger på billeder taget under mørkere forhold, er farveforskellen tyderligere. iPhone X er klart mere blålig i det, mens Google Pixel 2 XL er mere gullig og belyst.

Til gengæld ser Google Pixel 2 XL ud til at håndtere pixeleringen på nattehimlen lidt ringere end iPhone X. Men vi er nede i marginalerne.

Dette er ret væsentligt, eftersom Pixel 2 XL jo skulle have det bedste smartphone-kamera i verden. Men spørgsmålet er, hvor store marginaler, vi taler om. For de fleste mennesker vil det nok være for lille en forskel til at skifte platform eller telefon.

Til gengæld ser det ud som om, det er omvendt, når det gælder videoer. På de to videoer herunder, der er taget nøjagtig samtidigt, kan man se at iPhonens farver virker en anelse overskruede, og i mine øjne håndterer iPhone X også bevægelserne lidt mindre glat end Google Pixel 2 XL gør.

 

 

På lydsiden svigter Apple sjældent, og det gør de heller ikke denne gang. Når man bruger iPhone X’ Lightningstik som analogt stik med den medfølgende minijack-converter, lyder musikken langt bedre end mange af konkurrenterne, i dette tilfælde direkte sammenlignet med Google Pixel 2 XL.

Detaljegraden i musikken er langt større og det samme virker frekvensspektret til at være, hvilket formentlig er en illusion baseret på at Apples convertere simpelthen lyder bedre. Her har Apple altid haft en fordel, og det gælder også på iPhone X.

Når man lytter via Bluetooth er lydkvaliteten noget mere ens på tværs af telefonerne, hvilket formentlig skyldes begrænsninger i Bluetooth-standarden og at konverteringen foregår andetsteds.

 

Følg med strømmen

Flere anmeldere har brokket sig over iPhone X’ batterilevetid, men det har jeg haft svært ved at forstå.

I testperioden brugte jeg den mere end jeg normalt ville, tog billeder, lyttede til streamet musik og ikke mindst brugte jeg timevis på at læse nyheder og tjekke websites på den.

Alligevel holdt den stand fra kl. 8 om morgenen til kl. 13 næste dag, hvor jeg satte den i laderen igen – og der var stadig 16 procent tilbage på batteriet.

Det er klart den bedste batterilevetid, jeg har oplevet på en iPhone, og det er måske især overraskende, fordi batteriet i iPhone X er på 2716 mAh, hvilket ikke er specielt højt i vore dage. De fleste Android-telefoner ligger over 3.000 mAh og ofte oppe i nærheden af 4.000 mAh.

Den trådløse opladning fungerer upåklageligt, men man skal være opmærksom på, at ens gamle 5W-ladeplader lader telefonen langsommere op end den medfølgende strømforsyning. iPhone X er nemlig sat til at kunne lade ved maksimalt 7,5W.

I den forbindelse er det værd at nævne, at iPhone X blev temmelig varm, da jeg satte den til opladning i min bil og brugte CarPlay samtidigt. Hvorvidt dette er en generel fejl, og om det får betydning fremover (forhåbentlig er Apple ikke på vej ud i en Note 7-skandale…), vil tiden vise.

 

Den første iPhone jeg har gidet eje i flere år

Hvis jeg skal opsummere på denne test, så bliver konklusionen nogenlunde som jeg skrev i toppen. Der er ingen tvivl om, at iPhone X er en luksuriøs telefon. Som det fremgår ovenfor er ingen af teknologierne i den nye, og det er ikke fordi, der er nogle banebrydende Apple-innovationer i den på samme måde som da Siri blev lanceret eller da iPad blev vist frem for verden.

Men til gengæld er de nye tiltag i iPhone X implementeret på en måde, der bare spiller. Jeg havde stort set ingen praktiske problemer med den under testforløbet, lige med undtagelse af, at den er lidt for glat og man ikke kan finde ud af, hvad der er for og bag på den i mørke.

Der var ingen problemer med antennesignalet, samtaler lød som de skulle. Den havde aldrig problemer med at finde eller fastholde et Wifi-signal eller lignende. Det hele virkede bare. Og det er jo det, Apple altid har været kendt for: Benyttelse af ny teknologi på en måde, der bare virker. Siden iPhone 6 har det været lidt småt med dette. De nye teknologier, der er blevet introduceret (3D Touch, f.eks.) har været meget lidt interessante, og har ikke gjort noget specielt for selve oplevelsen ved at bruge en smartphone.

Men det har Face ID og aflivningen af Home-knappen til gengæld. Det er længe siden, jeg har fornemmet så stor forskel på Android og iPhone i, hvordan den daglige brug fungerer.

Taget i betragtning, at skærmen er en af de bedste på en smartphone idag, at designet er toplækkert (selvom det måske ikke er helt så toplækkert, som man kunne have håbet på), at kameraet næsten kan konkurrere med det kamera, eksperterne siger er det bedste på markedet, og at brugen af telefonen er bedre end nogensinde, må jeg konstatere, at jeg for første gang i flere år har lyst til at eje denne iPhone og bruge den hver dag.

Der er en enkelt ulempe, der dog har mere at gøre med iOS 11 end noget andet. CarPlay kan stadig ikke benytte Google Maps som dens primære navigations-app. Når man bor i Los Angeles, som jeg gør, har man behov for enten Google Maps eller Waze hver dag, for trafiksituationen skifter fra dag til dag. Det samme gør de ruter, man tager på arbejde. Og her er Apple Maps simpelthen ubrugeligt. Dertil kommer, at Google Assistants samarbejde med Google Maps er fantastisk. Den ved, hvornår jeg plejer at tage ned at træne eller tager ud at øve med bandet og kommer automatisk op med en rute til mig, når jeg sætter en Android-telefon til min bil og åbner Android Auto. Det kan CarPlay slet ikke være med på.

Og det betyder, at jeg er nødt til at bruge en Android-telefon i min bil, og iPhone X alle andre steder, hvis jeg gerne vil bruge iPhone X som min primære smartphone. Det er simpelthen ikke optimalt, især fordi, jeg ikke kan koble to telefoner til anlægget i min bil via Bluetooth – og Android Auto insisterer på at eje den ene.

Den slags ”lock-in” er virkelig irriterende, men det er betingelserne, når man har to konkurrerende platforme, der nægter at samarbejde.

Men derudover er iPhone X fantastisk. Er den prisen værd? For nogle mennesker er den. Det er derfor, det heller ikke er en telefon for alle, som jeg nævnte indledningsvis.

Det, du betaler ekstra for, når du vælger at købe en iPhone X i stedet for en 8’er, er Face ID, den nye navigation og blærerøvseffekten. For mange mennesker er det virkelig inderligt ligegyldige funktioner.

For os gadgetnørder er det derimod lige præcis den slags nyskabelser, vi har ventet på at Apple skulle komme på banen med. Det er samtidig os, der opprioriterer gadgets i vores budgetter, og derfor gerne betaler ekstra.

Det giver alt sammen mening i forhold til at bruge færre penge på en næsten lige så god iPhone, der bare ikke lige kan de sidste, smarte ting. Hvis man har en iPhone 6S eller 7, og ikke er trængende efter ny teknologi, kan man vente til næste år, hvor de ”almindelige” iPhones formentlig får den samme profil som iPhone X, inklusive Face ID og skærm til kanten.

Det store spørgsmål er snarere, om det kan betale sig at købe en iPhone X i forhold til konkurrenterne. Den starter ved cirka 9.000 kroner. Det er omtrent 1.000 kroner mere end en tilsvarende GALAXY Note 8. I USA koster en Pixel 2 XL stort set det samme som iPhone X.

Faktum er, at alle de store smartphone-producenter har skruet op for priserne på deres mest teknologisk avancerede modeller. Det er simpelthen et resultat af, at vi køber færre smartphones og beholder dem vi har, længere. Der er mindre volumensalg i topmodellerne, fordi det stort set kun er nørderne, der køber dem.

Når man tager det i betragtning, tænker over, at folk er villige til at betale ekstra for Apple-logoet og samtidig tager iPhone X’ overlegne skærm og førerposition i CPU-ræset med i betragtning, er 9.000 kroner faktisk ikke urimeligt for en iPhone X.

Hvis du ikke gider bruge de penge, kan du jo bare vente et års tid.

Så er der flere iPhone X’er til os andre.

 

Pris og tilgængelighed

Apple iPhone X koster fra kr. 8.900,- (se forhandlere og dagspris)

Er på markedet nu, men kan være udsolgt mange steder p.t.