Forside * Coronavirus

Corona rammer Melodi Grand Prix: Ingen tilskuere

-
DR Byen. Foto: recordere.dk

Som en følge af det seneste corona-tiltag der må DR sende Dansk Melodi Grand Prix 2020 uden tilskuere i Royal Arena.

Lørdag aften afholdes årets danske Melodi Grand Prix, og i år er det Royal Arena der lægger lokaler til.

Det var planen at salen skulle fyldes med 10.000 tilskuere, men den seneste vejledning fra sundhedsmyndighederne anbefaler at arrangementer med mere end 1.000 tilskuere enten flyttes eller aflyses.

Annonce:

DR har dog valgt at sende konkurrencen alligevel, men så bare uden tilskuere.

“I forlængelse af regeringens nye opfordring om håndtering af corona, som statsministeren meldte ud på pressemøde tidligere i dag, afvikler DR Dansk Melodi Grand Prix i morgen den 7. marts 2020 i Royal Arena uden publikum. Transmissionen på DR1 gennemføres som planlagt”, fortæller DR i en udmelding.

Samme skæbne får ‘P8 Jazz Alive 2020 One Night Only’ i Koncerthuset i aften. Det gennemføres, men uden tilskuere.

Orkesterfestivalen den 7.-8. marts i DR Koncerthuset aflyses.

Personer som har købt billet til ovennævnte arrangementer kan få refunderet købte billetter til disse. DR tager kontakt til dem, der har købt billet.

 

Andre nyheder om elektronikverdenens påvirkning af covid-19 virus (corona)

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.