Forside Emner Mobil

Fortnite vender tilbage til iPhone og iPad via spiltjeneste

-

Spiltjenesten GeForce Now er på vej til mobilbrowsere og det giver igen adgang til Fortnite på Apple-enhederne.

NVidias spiltjeneste GeForce Now er i dag tilgængelig via Android, Windows, Mac og Chromebook, men ikke iOS.

Annonce:

Men NVidia ser ud til at have fundet en vej udenom Apples butik, og løsningen er at køre spillet i en browser. Det skriver BBC.

BBC erfarer at GeForce Now kommer til at kunne køre i Apples egen Safari-browser, og dette inkluderer spillet Fortnite.

NVidia har afvist at kommentere på dette overfor BBC, men BBC skriver at GeForce Now til Safari-browser på iPhone og iMac ventes at lancere her til vintersæsonen.

GeForce Now tilbyder en gratis adgang hvor der kan spilles en time om dagen. En betalt adgang koster kr. 45/måned eller kr. 225/halvår.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.