Forside Baggrund

Tip: Sådan får du trådløs lyd med bluetooth på din forstærker eller TV

-
Træt af kabelhelvede – Prøv trådløs lyd

Har du et TV eller en forstærker der ikke har trådløs lyd, så har danske HALL AUDIO løsningen. Du kan købe en connector til enten at sende eller modtage musik eller TV via bluetooth.

Mange kender det godt. De har en god forstærker eller receiver, og de vil helst ikke af med den, men de savner muligheden for at have trådløs lyd. Det har danske HALL AUDIO nu lavet en smart løsning til, som ikke koster en herregård. Produkterne hedder HALL Headphone connector og HALL Connector.

Vi har testet begge produkter, og her kan du læse hvordan du får trådløs lyd.

Annonce:

 

HALL AUDIO HeadPhone Connector

HALL HeadPhone Connector

HALL Headphone Connector er en lille boks, der ikke er meget større end en lille æske tændstikker (5.1 × 5.1 × 2 cm). I æsken får du udover den lille boks en USB-oplader med kabel, og et minijack eller Phono kabel.

 

HALL HeadPhone Connector

Modellen vi testede var med minijack, og installationen tager ikke mange sekunder. Du tilslutter HALL HeadPhone Connector til dit TV eller din forstærker, og sørger for at den har fået strøm fra den medfølgende USB-oplader.

Så skal du blot sætte din hovedtelefon i parrings-mode, og så holde knappen på HALL HeadPhone Connector inde i to sekunder, så parer de to enheder. Jeg testede med både Sony WH-1000XM3 og Apple AirPods Pro, og det virkede perfekt. Det smarte er at den lille smarte boks faktisk understøtter op til to samtidige hovedtelefoner, så hvis man nu skal sidde og spille om natten, og resten af huset gerne vil sove, kan man køre trådløs lyd for begge spillere.

Og HALL HeadPhone Connector er faktisk rigtigt velegnet til gaming, fordi den understøtter Qualcomm aptX Low Latency, der giver tæt på ingen forsinkelse. Når jeg skriver tæt på, er det fordi der nok skal være nogle der kan måle en minimal forsinkelse, men jeg kunne ikke se det i hverken dialog på TV eller ved spil.

 

Æske med indhold

Den trådløse forbindelse virker perfekt, og du bestemmer egentligt selv hvor du vil bruge boksen. Den er så lille, at du kan flytte den rundt efter behov. Og vil du have den fast ved forstærkeren kan den gemmes væk, men den skæmmer nu heller ikke, hvis du ønsker at have den stående oven på – eller ved siden af forstærkeren. Hvis du skal have den stående fast, vil jeg anbefale et stykke Velcrobånd under den, så du slipper for at den flytter sig, fordi den lille størrelse gør at den let flytter sig.

Lydkvaliteten er helt i top. Man kan godt mærke at HALL AUDIO har brugt et godt chipset til boksen, for der var hverken udfald eller hakken. Rækkevidden er op til 30 meter, men mit hus størrelse gør at jeg kun testede det med op til 10-15 meters afstand, og der oplevede jeg ingen problemer. HALL HeadPhone Connector understøtter A2DP, aptX, aptX LL og Faststream protokollerne, så også lydkvaliteten er i top, hvis du bruger den sammen med et par ordentlige hovedtelefoner.

Og så er det til sidst værd at bemærke at HALL HeadPhone Connector ikke kræver apps eller anden software. Det er en plug-and-play løsning, der tager mindre end 2 minutter at sætte op.

Specifikationer

  • Vægt: 90 gram
  • Størrelse 5,1 x 5,1 x 2 cm
  • Transmitter type: Stereo Transmitter
  • Strømforsyning: 5V 1.5A medfølger
  • Tilslutning: Jackstik 3.5 og Bluetooth 5
  • Protokol: A2DP, aptX, aptX LL, Faststream

 

HALL Connector med Minijack

HALL Connector

Hvis nu du ønsker at gå den anden vej, og ønsker at kunne streame trådløs lyd fra din smartphone til din forstærker, så har HALL AUDIO også en løsning til det. Den kalder de HALL Connector, og den giver dig via Phono, minijack eller B&O DIN mulighed for at få trådløs bluetooth lyd fra din smartphone eller computer på din forstærker. Men den kan faktisk også bruges i bilen, hvis du gerne vil have trådløs musik på en ældre bilradio, der kun har en AUX indgang.

 

HALL Connector findes let i Bluetooth settings

Og installationen er så let at det næsten går ondt. Du tilslutter blot HALL Connector til din forstærker til en Phono indgang, og sætter den medfølgende USB oplader til, så har din forstærker fået trådløs lyd.

Den lille boks fylder ikke mere end 4.1 × 4.1 × 2.0 cm, og den kan gemmes helt væk, da den hele tiden står klar til at modtage en trådløs forbindelse. Så du går bare ind på din smartphone, og vælger at tilslutte din Bluetooth til “Hall Connector” i din Bluetooth oversigt.

Så kan du streame musik, podcasts og internet radio lige så tosset du vil, og som vi skrev tidligere, så virker det faktisk også i bilen, så hvis du har en bilradio der ikke har trådløs forbindelse, og du gerne vil høre trådløs musik, så kan det gøres med en USB-oplader og tilslutning af HALL Connector. Det skal dog siges at det kun er envejsoverførsel, så du kan ikke bruge den til at tale i telefon i bilen.

Boksen kører Bluetooth 4.2 og understøtter A2DP og aptX protokollerne. Jeg testede den med 10-15 meters afstand og oplevede ingen udfald.

Specifikationer

  • Vægt: 80 gram
  • Størrelse 4,1 x 4,1 x 2 cm
  • Reciever type: Stereo Receiver
  • Strømforsyning: 5V 1.5A medfølger
  • Tilslutning: Jackstik 3.5 og Bluetooth 4.2
  • Protokol: A2DP, aptX

 

Konklusion

Nogle gange kommer der nogle produkter der bare giver så meget mening for mange, og det er både HALL HeadPhone Connector og HALL Connector.

Begge produkter virker utroligt godt, og det uden at skulle læse lange manualer og bruge meget tid på installation. Så står du og gerne vil have trådløs lyd på din forstærker, dit TV eller et anden sted, så kig på de to produkter, der ikke koster en herregård.

 

Vi kvitterer med en særlig anbefaling, fordi begge produkter kan bruges til så mange forskellige formål. Især HeadPhone connectoren giver mening hvis man har et TV, der ikke har Bluetooth indbygget.

Tak til HALL AUDIO for et spændende bekendskab under testen.

 

Pris og levering

HALL HeadPhone Connector koster 499,- DKK, og kan vælges med enten minijack eller Phonokabel. Jeg har ikke kunne finde dagspris på Pricerunner.

HALL Connector koster 399,- DKK, og kan vælges med enten minijack, B&O DIN eller Phonokabel. Se dagspris her.

LÆS FLERE TIPS & TRICKS FRA RECORDERE.DK
Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.