Forside * Featured

TEST: JBL HDI-3800 gulvhøjttaler

-

JBLs synthesis familie af højttalere har fået nye,  mindre søskende. Mød her den største i serien, –  HDI-3800 der er landet på gulvet i din anmelders stue. 

HDI-3800 med og uden frontstof. Et par “lookers” hvis du spørger din anmelder!

Horn til både Hjemmebio og HIFI.

HDI serien er tænkt til både hjemmebio og HIFI. Serien gør brug af en helt nyudviklet hornladet driver der fangede din anmelders opmærksomhed. 

Annonce:

Horn har en distinkt sound der gør sig forbløffende godt i mange sammenhænge, men ofte høres  kritiseret i HIFI kredse for en lidt hård lyd, manglende detaljer og opløsning.   JBL har arbejdet med horn meget længe og bygger også high-end højttalere med horn, – som eksempelvis deres ikoniske Project Everest højttaler.  Hvor langt er hornet mon kommet HIFI mæssigt i denne prisklasse? 

På trods af en god størrelse, virker HDI-3800 lidt klejn i forhold til den majestætiske Technics R1. 🙂

Hårde konkurrenter i prisklassen.

HDI-3800 koster ca. 18.500kr pr. stk, hvilket er en prisklasse der befolkes af gulvhøjttalere som eksempelvis Dali Rubicon 8, B&W 702 S2 signature, Audiovector R3, KEF R11 for blot at nævne et par stykker.  Din anmelder har derfor sat sig for at finde ud af hvad det er JBLs horndriver approach tilbyder, og om det hører hjemme i HIFI anno 2020? 

De “vel-dimensionerede” HDI-3800 stilles derfor op på  op på stuens “stereo plads” med en lille smule “toe-in” som anbefalet i manualen.   Jeg benytter Technics SU/SE-R1 forstærker sættet sammen med en Cocktail audio X45Pro (lillebroderen X45 tidligere testet her) afspiller som kilde.  SU-R1 effektforstærkeren leverer op til 300 watt i 4 ohm, der er nok til at kunne tage HDI-3800 til kanten af sin formåen hvis man vil.

Design

Jeg er klart fan!  HDI-3800 er udført stilrent med afrundede hjørner og uden skyggen af samlinger. Der medfølger sorte stof fronter der fastholdes med magneter, således at de er meget nemme at tage af/på.   De rene, enkle linjer, den vildt fede 1” driver og et design der ikke råber og skriger, – gør at højttaleren trods sit konventionelle design er flot at se på både med og uden frontstof.    Med stoffet på fremstår de diskret og falder godt ind i rummet.

Det er et virkelig flot udført kabinet. Bemærk frontstof med magneter. HDI serien kan fås i 3 forskellige finish. Denne hedder “valnød”.

Jeg er klart fan!  HDI-3800 er udført stilrent med afrundede hjørner og uden skyggen af samlinger.”

Teknikken:

HDI-3800 er et såkaldt 2.5 vejs design, hvor den ene bas enhed også er mellemtone, og spiller her op til 1800hz hvor den nyudviklede 1” horn driver tager over.  De to nederste basser ruller af ved 800hz. Følsomheden er ret høj med 92dB@1meter for HDI-3800 modellen, hvilket gør den 4dB mere effektiv end de store R1 højttalere jeg også har stående (tidligere testet her).  Det kan høres så snart man skifter mellem dem, og betyder reelt, at JBL kan spille dobbelt så højt som R1 med den samme effekt.   Det er ganske enkelt forskellen mellem at skulle bruge en 100 eller 200 watts forstærker!   Af samme grund anbefaler JBL forstærkere fra 25W og opefter.  Frekvensgangen er opgivet til 37-30.000 hz (-6dB).

Solide skrueterminaler, mulighed for bi-wire og brug af bananstik.

Klargøring og lyttesession

Sidste gang jeg var i kontakt med noget der minder om HDI-3800 var ved besøget i Brians “klipsch-cave” (læs artikel her) hvor hans Klipsch gulvhøjttalere spillede i et fint akustisk kontrolleret rum.   Klipsch højttalerne leverede film,  rock & EDM med stor glæde, men fremstod noget upolerede når man serverede dem detaljerede, akustiske performances.  Her havde de ikke det raffinement man forbinder med high-end hifi (hvilket man selvfølgelig heller ikke forventer af billigere rock og rul højttalere). 

Seriøs lytning kræver tålmodighed

Det er min erfaring, at det godt kan tage noget tid at lære en højttalers sande kvaliteter at kende.  Det er lidt som med parforhold, hvor kvaliteten i forholdet først rigtig viser sig over tid. 

Bassen er “push-up BH`en”.  Den kan få den gennemsnitlige lytter til at blive imponeret i første hug nede i butikken. Imidlertid er det ikke mængden af bas der fastholder opmærksomheden i længden, men derimod nærvær,detaljer, transparens, dynamik, indsigt, luft, lydbillede og en masse andet udgør den samlede emotionelle oplevelse af musik.   Kort sagt, når den første benovelse over mængden af bas har lagt sig, begynder man at vende sit fokus på de mere langtidsholdbare kvaliteter, – og det er altså her man endeligt kan afgøre om der er et match. 

HDI-3800 vs. Technics R1 set oppefra for perspektiv på størrelsen.

Lytteindtryk

Efter en forceret til-spilning (4 timer på fuld hammer) af højttalerne, står det hurtigt klart, at JBL højttaleren formår at begejstre med mange forskellige genrer musik / film og generelt er meget lyttevenlig. 

God ved lavt niveau!

Sjovt nok, så værdsætter jeg den faktisk ekstra meget ved lavere niveauer, hvor hornene formår at skabe en sprød transparens i lydbilledet, hvor især stemmer står med et nærvær jeg rigtig godt kan lide.  Jeg hører det på flere indspilninger, hvor jeg drages af præcist det nærvær ved lavt niveau.  Eksempelvis på 2020 mixene (der er forfærdelige) af Frank Sinatras “nice and easy” lyder hans stemme himmelsk på JBL , hvor den får bid og karakter på en lækkert måde der er langt fra den mere nøgne og “korrekte” præsentation som jeg har hørt den på Technics R1.


Frank Sinatra Nice & Easy 2020 mix (tidal Link)
Frank Sinatra Nice & Easy (Remaster) (tidal link) 

(jeg foretrækker personligt klart den remasterede version frem for de nye mix for alt andet end lige vokalen.  Hvad forestrækker du?)


Diana Krall “The boy from ipanema” (tidal link)  er vokalen præsenteret lige i ansigtet og serveres i et ret homogent lydbillede,. hvor der ikke er noget der stikker af. 

Horn ladningen viser sig at have en meget tilfredsstillende sonisk karakter med mange genrer af musik.   Da jeg lytter til GoGo bandet Trouble Funk (albummet “live” fra 1981), er HDI`erne bare helt perfekte og ender direkte i foden.

Horn ladningen viser sig at have en meget tilfredsstillende sonisk karakter med mange genrer af musik.”

Lyd karakteren er altså varm og homogen, og de gør sig indtil videre virkelig godt i lettere genrer med en hyggelig og sprød klang.

Bas gengivelsen er tør og ret massiv. Jeg savner dog luft, afstand og bas detaljer, der tydeliggøres ekstra meget hvis man vover sig ud i store klassiske stykker med stor dynamik og afgrundsdyb bas.  Her får man ikke det store overskudsagtige overblik som på R1 højttalerne.  Definitionen i bassen mangler. Når HDI-3800 udfordres ved høje niveauer, bliver bas gengivelsen endnu mere massiv, hvilket er befordrende for feststemningen, men knap så meget for overskuddet ved meget dynamiske klassiske passager, hvor de i stedet føles som om de ændrer karakter under presset.  Det lyder næsten som en forstærker under pres, men det er det ikke i dette tilfælde, hvor vi har overskudskongen Technics SE-R1 til rådighed, der ikke blot er lynhurtig men også en af de mest transparante forstærkere jeg har hørt. 

Definitionen i bassen mangler”

Da jeg prøver at flytte højttalerne en halv meter ud fra bagvæggen hjælper det en del på mængden af den lidt tætte, tørre bas, der bliver slankere.  Dette høres f.eks på Chris Jones “no sanctuary here” (tidal link) hvor den komplekse bas sound ikke bare skal være en gang slask.   På Duo Lipas “dont start now” (tidal link) er HDI-3800 helt på hjemmebane,  og præsenterer en homogen, punchy, sprød klang med en veldefineret top og mellemtone der gør sig virkelig godt med denne type musik.     Da jeg spiller Toto/“I will remember” (tidal link) og Casandra Wilsons “Strange fruit” (tidal link) bemærker jeg igen den voluminøse men knap så veldefinerede bas.   Til gengæld er gengivelsen af de fleste stemmer i en klasse for sig. De fremstår sprøde og intense.   

Perspektiv

Perspektivet havde jeg kvaler med.  På Beethovens femte (tidal link) udfordres de fleste systemer ikke bare dynamisk og definitionsmæssigt, men også på den store dybde i perspektivet, hvor man f.eks på gode coaxial eller dipol type højttalere ofte kan opleve et nærmest afgrundsdybt perspektiv, fremstår samme noget 2 dimensionelt på HDI-3800 her i min opstilling.  Generelt oplever jeg en stor bredde i lydbilledet, men stereo informationen “hænger” langt ude i hver kanal og renderer en mindre troværdig illusion af dybde og højde. 

Vokaler mangler således lidt at “smelte” sammen med resten af lydbilledet.

I lytte sessionerne stod HDI-3800 alene og bredte sig

Konklusion

Det er tydeligt, at JBLs mission med HDI serien har været at få energi ud i rummet.  Det er i den grad lykkedes for dem. Prisen er mindre bas definition, knap så meget dybbas, luft i bassen og et noget 2 dimensionelt perspektiv.    I dybden får du opfattelsen og følelsen af stor bas, men “slipper” for 20 hz bølger der flytter ting rundt på hylderne i tilstødende rum. 

Dynamisk, er HDI-3800 tydeligvis også tunet til film, rock, pop, EDM og alt fra “Tidal Rising”.   De er glade “party-boys” med en homogen, varm og punchy lyd man ikke bliver træt af, hvis man bruger dem til film og de førnævnte genre universer.  Jeg oplever dog at de falder lidt sammen, når de både skal levere stor dynamik og definition på samme tid, som f.eks under pres med store klassiske værker. 

De er glade “party-boys” med en homogen, varm og punchy lyd man ikke bliver træt af”

HDI-3800 leverer forfriskende og karakterfyldt nærvær, som jeg især blev draget af ved lavere niveau.   I junglen af højttaler muligheder, er JBL HDI serien en vellydende, højtspillende moderne højttaler til en ganske rimelig pris, den flotte finish taget i betragtning.  Leder man efter en højttaler kan gøre det godt i hjemmebiografen såvel som til musik i tidens populære genrer ,så prøv et sæt HDI!

Import og henvisning til nærmeste forhandler: Bülow Steensen

JBL HDI Serien overblik:

Model Type bestykning Følsomhed DKK Pris pr. stk
HDI-1200 Subwoofer 12” / 1000W Ikke opgivet 22.000
HDI-1600 2 vejs Bookshelf 6,5” woofer + 1” horn driver 4 ohm / 85dB@1m
40-30.000 hz (-6dB)
6.895
HDI-3600 2.5 vejs floorstander 3 x 6.5” + 1” horn driver 4 ohm / 90dB@1m
38-30.000 hz (-6dB) 
14.495
HDI-3800 2.5 vejs floorstander 3 x 8” + 1” horn driver 4 ohm / 92dB@1m
37-30.000 hz (-6dB)
18.495
HDI-4500 2.5 vejs centerhøjttaler 4 x 5.25” + 1” horn driver 4 ohm / 90dB@1m
50-30.000 hz (-6db)
13.495

Læs mere om HDI serien hos JBL

Morten Stjernholm er inkarneret film & musik elsker, og har 30 års erfaring fra den professionelle audio/video industri, både på den skabende og den tekniske side.  Yderligere er han stifter og medstifter af flere virksomheder i den professionelle AV branche. 

På recordere.dk anmelder han især det tungere HIFI og surround. Hans grundfilosofi er,  at hvis det lyder rigtigt, så ER det rigtigt.

Mortens forskellige lyd-eventyr kan sjat-følges på instagram profilen stjernholmreviews

Denne artikel er en del af serien: hjemmebiograf

Denne artikel er en del af serien: Højttaler tests

JBL HDI-3800

18.490.- pr stk
7.9

Design

9.0/10

Lydkvalitet til prisen

7.0/10

Dynamisk formåen

7.0/10

Value for money

8.5/10

Plus

  • Flot, enkelt design og finish
  • Stor følsomhed
  • Punchy "party-boy"
  • Klæder de fleste vokaler
  • Masser af bas
  • Fremragende home cinema højttaler
  • Fremragende også ved lavt niveau

Minus

  • Noget tæt lyd
  • perspektiv
  • Spiller ikke så dybt som man skulle tro
  • Bas detaljer
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.