Forside * Featured

TEST: Hifi Rose RS150 Streamer – fest i HI-FI møblet!

-

For et stykke tid tilbage anmeldte jeg den ekstremt funktionsrige Cocktail X45 streamer-afspiller multimaskine her på recordere (og senere har jeg også anmeldt dens ekstra audiofile storebror X45Pro på youtube).  Denne konkluderede at når HIFI producenter forsøger at gøre alt på en gang, – så kan det være svært at gøre det hele godt!  

RS150 har vundet en EISA pris for “bedste HIGH-END streamer”.

HIFI REVIEW:

Produkt: HIFI ROSE RS150 HIGH END STREAMING DAC

Annonce:

Pris:  Set hos Custom Audio til Kr. 33.995.- hvoraf 6.799.- udgør moms til staten

Test eksemplar stillet til rådighed af forhandler Custom audio


Den store skærm i fuld komponent størrelse er en god ide.  Digital musik savner netop dette!

Jeg havde ikke meget at klage over med hensyn til dens lyd & tilslutningsmuligheder, fleksibilitet og egentlig værdi for pengene, – men brugeroplevelsen og visionen for produktet havde nogle… huller..

Konkurrent fra Korea

Genstanden for denne test er et konkurrerende produkt til Cocktail X45 Pro,  tilmed også fra Korea. Mærket hedder HIFI Rose, og RS150 er deres topmodel der bringer noget frisk tænkning til konceptet, – eller i det mindste, sådan ser det i hvert fald ud på overfladen.

Lad mig starte med at give dig en del af konklusionen med det samme:

“Når man fjerner alt det, som HIFI Rose RS150 i øjeblikket ikke gør særlig godt, ER DET DER ER tilbage en fed DAC, et kompetent streaming-end point, forforstærker, dato/ur og cover art-display til dit rack med mulighed for at blive endnu bedre over tid”.



Lyder det interessant? Så læs med, og find ud af, om RS150 er svaret på dine streaming drømme eller ej.


HIFI Rose RS150 på bænken

HIFI Rose RS150 er en high-end HIFI-komponent i fuld størrelse, der forsøger at dække alle dine digitale musikafspilnings- og DAC-behov, og kommer fra en familie af HIFI rose-enheder baseret på det samme Android-baserede software koncept.

Med det samme opdager man en meget stor, – og ved første øjekast lækker touchskærm, der inviterer dig til at interagere med den. Ydermere bringer den store skærm en helt ny lækker dimension til ethvert HIFI-rack.

I standby-tilstand, kan den fungere som et stort dato / tid display og dermed gøre  nytte selv når der ikke høres musik.

Der er mange forskellige designs til rådighed til at vise dato og tid. Ganske praktisk!

Det store display kan også vise VU metre (dog ikke med alle afspille funktioner). 

Livagtige VU metre i forskellige designs er også en mulighed. Dog virker de ikke med f.eks Roon…

Musik, Internetradio & Video!


Det er altså meningen, at den skal kunne tage sig af alle digitale musik- og internetradio afspilnings opgaver.. inklusive visning af video, som den er i stand til at sende til et eksternt HDMI-fjernsyn i op til 4K-opløsning med 60 billeder i sekundet inkl. evt bitstream audio. RS150 kan logge direkte ind på adskillige højkvalitets musiktjenester som TIDAL & Qobuz fra displayet uden behov for en app, og også lave spotify connect og airplay. 

Den kan rippe og gemme cd’er på et internt 2.5” drev (medfølger ikke), man selv kan montere i bunden,  eller man kan anvende et eksternt USB-drev.

Det er også muligt at tilslutte et micro SD-kort, USB-sticks og så videre.  Når man ripper CD`er  – vil RS150 forsøge at tilføje musikken intelligent til sin egen musik database, med en tilfældig grad af held.

Her finder man stort set alt hvad man har brug for i en super DAC.

Som en DAC er der mange tilslutningsmuligheder tilgængelige, inklusive balancerede analoge og digitale muligheder samt USB Audio. Den har sågar eksterne I2S-porte, hvilket er noget, der er yderst sjældent, da det faktisk er den interne transportbus, standardiseret af Phillips,  der bruges i digitalt lydudstyr til data og lyd. Jeg har ikke testet produkter, der bruger grænsefladen eksternt før, og havde ingen mulighed for at lege med det.

RS150 kabinettet føles i lækkert, så det vil ikke skamme sig i selskab med højkvalitets lyd udstyr i dit rack. Alt kan betjenes ved berøring, via en lille bluetooth remote eller via app’en, der hedder Rose Connect.

Kabinettet er udført i børstet aluminium med logo udskåret i toppladen.

Så hvad gør den godt?

RS150 er en software drevet enhed bygget på android, så afhængigt af ambitionerne hos dens skabere, kan oplevelsen blive bedre og bedre over tid, fejl rettet, funktioner forbedret og udvidet via softwareopdateringer. Bare i den måned, jeg har haft den på bænken, er to små opdateringer blevet gjort tilgængelige.   Alle betragtninger i testen her vedrører den testede softwareversion, som på tidspunktet for denne anmeldelse er version 4.1.

Direkte login på musiktjenester


Den kan bruges som en selvstændig browser og streamer logget ind på tjenester som TIDAL og Qubuz.  Det er fedt at have en komponent i sit rack, der på den måde kan fjerne behovet for at sidde med en app.


Roon Endpoint

“RS150 er et fremragende Roon endpoint.  Jeg vil forvente, at det er den måde de fleste musikentusiaster alligevel ender med at bruge RS150 på. Bare som et endpoint med flot grafik.”


Ripping af CD skiver

Ripping af cd’er er meget hurtig og kan gemmes på ethvert tilsluttet drev i tabsfri flac, lossy flac eller ukomprimeret wave-format. HIFI Rose har deres eget ripper-drev, som man kan købe som ekstra tilbehør, , men jeg testede med et pioneer slim-drev, med strøm via USB-forbindelsen, og det fungerede fremragende. RS150 strømforsynede endda også det eksterne SSD-drev, jeg brugte til filerne samtidig. 

Multitasking

Jeg blev glædeligt overrasket over multitasking færdighederne i RS150. Den vil med glæde rippe CD, mens du spiller noget andet på samme tid.  Dette er noget, man potentielt virkelig vil være glad for, hvis du eksempelvis satte dig for at rippe en stor CD-samling, som du kan nyde direkte på afspilleren imens du ripper.  Det er noget, som Cocktail X45Pro ikke kan.

Desværre er metadata lookup på nuværende tidspunkt dog tvivlsomt – mere om det i den “dårlige” sektion.


Tillsutningsmuligheder / DAC / Gain standarder


HIFI Rose har alt undtagen BNC stik, – og måden input kan aktiveres og indstillinger kan ændres på er fedt lavet,  ved at vise bagpanelet som en grafik foran med alle tilgængelige indstillinger.  RS150 vil også kunne spille godt med enhver gain-standard, da de analoge udgange kan justeres til alle standarder. Imponerende.

RS150 vil også kunne spille godt med enhver gain-standard, da de analoge udgange kan justeres til alle standarder. Imponerende!”

Fleksible playlister

Jeg kan også rigtig godt lide, at det er muligt at kombinere fil-afspilning og streaming til en enkelt samlet playliste, og dermed forene de to typer bedre. Dette er også et punkt, hvor RS150 slår konkurrenten fra Cocktail audio der holder alt i separate “kasser”.  

Dato og tid display

Dato, tid og evt. vejr er muligheder i forskellige designs.

En anden meget nyttig funktion er standby ur og dato display, med forskellige designs til rådighed, hvilket gør RS150 nyttig, også når der ikke afspilles musik. Man kan også aktivere tid/dato displayet manuelt, men kun fra Rose Connect app`en…

Hurtig start

Opstartstiden er en anden positiv oplevelse. Det tager under 5 sekunder for hovedskærmen at være klar fra normal standby tilstand. RS150 er lige så hurtig, hvis den f.eks aktiveres af ROON. Dette er ikke engang muligt med Cocktail X45Pro, der skal startes manuelt, før roon-afspilning er mulig.

Lytteindtryk


RS150 er bestemt blevet bygget med high-end lyd i tankerne, ved hjælp af en high-end DAC-chip, der understøtter selv de højeste opløsninger, inklusive DSD.
Lyt med på vores test playliste på din favorit streaming tjeneste her!

To sammenlignende lytte sessions


Jeg har haft to forskellige lyttesessioner med lydtekniker Tim Harris, hvor vi lavede direkte sammenligning med X45Pro. Ved første lytning via de balancerede analoge udgange oplever beskrev vi lyden som værende fokuseret, åben og lidt mere til den naturlige side, mens X45Pro lyder lidt blødere og mere tilbagelænet. Lydtekniker Tim Harris beskrev RS150 i sin første analytiske lytning, som havende en lidt dybere fornemmelse for perspektiv, lidt rundere bas, med en større følelse af åbenhed, mens den lyder lidt mere neutral. 

Ved anden lytte session et par uger senere lavede Tim & jeg også en analog blind A-B-C sammenligning mellem  OPPO UDP-205, X45Pro og HIFI Rose RS150 alle grupperet som roon-end points, volumen kompenseret og omskiftet gennem en Yamaha C-5000 analog forforstærker. (tidligere testet her på recordere).

Sådan ser bluetooth remoten ud

Dette afslørede en RS150, der især skinner med en lidt større følelse af dybde og indsigt, men på bekostning af at komme til at lyde noget analytisk og “på tæerne” på mit reference system.  Den blødere, mere silkeagtige og tilbagelænede lyd fra X45Pro bringer en bedre balance til mit reference-setup, hvor både højttalere og forstærkere er meget naturlige, hurtige og åbne.

OPPO UDP-205 sammenligning giver os en lektion om at være forudindtaget.

OPPO UDP-205 skulle så bruges som et “reality tjek”, for at kunne dokumentere mærkbart bedre lyd i high-end streamerne… troede vi.. OPPO èn overraskede ved at præsentere en meget kompetent, raffineret musikalitet, der lød fantastisk i denne blinde head-to-head niveau matchede sammenligning. Faktisk kunne vi begge lide den lyd mere end de to andre, netop den dag med musikken vi spillede.  Det var uventet. Jeg har faktisk aldrig brugt OPPO UDP-205 som en ren DAC/endpoint før, og det viser bare, at det kan være værd at eksperimentere med nye kombinationer! Gå aldrig automatisk ud fra, at noget må være værre bare fordi det er billigere eller ældre.  

“Vi lærte også, at med kilder i denne klasse, er det små subjektive forskelle, der sniger sig ind på dig over tid.  RS150 leverer klart high-end lyd og er en FED DAC!” 

Det dårlige


Selvom den er en smule billigere end konkurrenten Cocktail Audio X45Pro, mangler RS150 mange af dens funktioner. De vigtigste med den nuværende software er DLNA-klient funktionalitet, korrekte CD-dataopslag, optagelses- og redigeringsmuligheder, en musikdatabase, der giver dig mulighed for at genfinde og blande dine egne rippede filer efter “mood”, en rigtig FM/DAB-radio, phono input m.m

Afspilning af filer via netværk

For at afspille musik fra en netværksserver på RS150 skal du altså logge ind på netværksserveren ved hjælp af brugeroplysninger og SMB-protokollen. Det er potentielt en  sikkerhedsrisiko og irritation på en consumer enhed, der også kræver en brugerkonto hos leverandøren…  når vi har ting som UPnP der kan gøre det brugervenligt at få adgang til dine medier på medieservere i huset..  

Værre endnu, er skal login gøres i både app og på selve enheden… igen og igen..  Når du så endelig er inde, er det så besværligt at navigere på serveren, så det er hurtigt noget man lægger på hylden igen. 

Alternativet er at flytte filerne til et lokalt drev, hvilket jeg naturligvis gjorde, bare for at afsløre endnu en bunke fejl i metadata redigering, søgning, coverbilleder og musikopslag. Selv når du selv ripper dine egne CD’er på RS150, – vil du ende med ufuldstændige og forkert placerede metadata.   Ærligt talt, – det er sjusket, og det går igen mange steder i softwaren.

Ærligt talt, – det er sjusket, og det går igen mange steder i softwaren.”

Displayet

Selvom skærmen er imponerende i størrelse, er den efter min mening skuffende kvalitetsmæssigt, prisen taget i betragtning.

Displayets touch respons er ikke helt overnbevisende i forhold til de bedste på det punkt. Det giver ikke den store selvtillid at bruge volumenslideren.. pas på!

Jeg havde forventet noget i retning af et moderne automotive touch display eller (apple) tabletskærm rent kvalitetsmæssigt.  Skærmen har en anstændig farve præcision, men den har en begrænset betragtningsvinkel og ser udvasket ud, når den ses fra toppen eller siden. Berørings præcisionen er heller ikke særlig god, hvis du er vant til bedre.  Det undrer mig at HIFI Rose har prioriteret i2S porte i stedet for en bedre skærm, der jo er og bliver RS150 streamerens vigtigste feature?

Det undrer mig at HIFI Rose har prioriteret i2S porte i stedet for en bedre skærm, der jo er og bliver RS150 streamerens vigtigste feature?”

Videoafspilning

Videoafspilning opnås ved hjælp af VLC Player, men desværre bliver alt output konverteret til en enkelt forudvalgt billedfrekvens, uden understøttelse af HDR-farverum eller 24p frame rates, hvilket betyder, at videoafspilningen er ubrugelig til rigtig film. Ærgerligt nok, for RS150 afspiller med glæde alle mulige video codecs og containere INKLUSIVE bitstream lyd over HDMI (nedmixet til stereo på RS150 DAC)  men altså kun med den forudvalgte billedhastighed og opløsning.  Det er klart, at funktionen er tænkt til  afspilning af musik videoer, som du kan lide på TIDAL eller “Rose Tube”, men det er ærgerligt at når den nu kan spille nærmest alt, at den ikke også kan spille det korrekt.

RS150 kan outputte 4K video i op til 60fps til en ekstern HDMI monitor eller TV.

videoafspilningen er ubrugelig til rigtig film. Ærgerligt nok, for RS150 afspiller med glæde alle mulige video codecs og containere INKLUSIVE bitstream lyd over HDMI”

Den overordnede brugeroplevelse.

HIFI Rose har formået at tilføje lag og lag af kompleksitet til den daglige brugeroplevelse, og mange ting virker simpelthen ufærdige eller “works in progress” for at tjene feature tjeklisten mere end brugeren.

Hovedskærmen er f.eks en række ikoner, hvoraf nogle kan fjernes, hvis du ikke bruger en bestemt tjeneste. Det er en endeløs rulle, fuld af ikke særligt nyttige ting, som nogle gange faktisk gør det svært at finde det du leder efter.

En decideret gimmmick uden nogen form for substans. Tilfældig internet radio i et vintage FM tuner interface…

 Et eksempel kunne også være afspilning af internetradio. Dette gøres ved at vælge radio, og herfra kan du vælge et land, hvilket blot producerer nogle tilfældige valg. Der er ingen stations ikoner, ingen genrer, blot nogle få, tilfældige stationer, hvoraf mange af dem slet ikke virker.  Jeg var ikke i stand til at finde nogle af ​​de stationer, jeg normalt lytter til. Stations udvalget virker som tilfældige valg foretaget af HIFI Rose selv – uden der er en tuningstjeneste blandet ind. 

Internetradio virker altså temmelig lemfældigt integreret, ja decideret ufærdigt, –  og står i stærk kontrast til den fuldt udstyrede internetradio browser og afspiller i konkurrenten X45Pro, der har selv de mindste lokale stationer på listen. 

Knap så inspirerende internetradio med tilfældigt udvalgte kanaler, der måske virker.

Hvis du kan lide at søge efter nye spændende internetradioer.. er HIFI-rose altså ikke noget at råbe hurra for i sin nuværende form.

Tilbage i hovedmenuen kan du ikke lade være med at undre dig over, hvorfor denne side ikke tillader dig at tilføje de ting, du faktisk ønsker at bruge mest. Det kunne være dine favoritter i radiostationer, playlister o.s.v.  

Playlist Queues

I det kø-baserede afspilningssystem, har hver service sin egen kø, der kombineres til en ”total kø”.   Hvorfor du nogensinde måtte ønske at få adgang til de individuelle køer er lidt mysterium for mig, for det tilføjer bare mere kompleksitet og forvirring i brugerfladen. 


……Dette er bare et lille del af bunken af deciderede dårlige valg i brugerfladen, , som jeg føler flytter brugeren længere væk fra musikken, og det endda endnu værre i “Rose Connect” appen.

Variabel pre-amp output, hvis du tør


RS150 kan bruges som en decideret forforstærker med variabel udgang, men det vil jeg i første omgang fraråde, da jeg finder volumen sliderens  reaktionsevne for langsom og risikabel at bruge. Du kunne simpelthen risikere at brænde dine højttalere af, med den aktuelle reaktionsevne og præcision i touch-displayet. Det føles bare ikke sikkert.


Rose Connect app

Rose Connect-app’en er heller ikke fritime fra en besværlig brugergrænseflade. Det er noget rod det meste af tiden, hvor HIFI Rose har en idé om, at de ved, hvad du vil have, FØR dine egne ting. 

App’en hjælper dig heller ikke med at skjule de ting, du IKKE har brug for, så du kan få plads til det du GERNE vil bruge. Jeg oplevede at appen kom i vejen for det, jeg ønskede det meste af tiden, men det kan være at der er andre der vil synes at Rose Connect er skønt at bruge. 

Konklusion


Når man fjerner alt, hvad HIFI Rose RS150 i øjeblikket ikke gør særlig godt, er der tilbage en virkelig fed DAC, et meget kompetent roon & spotify endpoint, en potentiel forforstærker, Dato/tid og cover art display til dit rack med mulighed for at blive endnu bedre med tiden.

Brugt sådan,  synes jeg den eneste store mangel er TIDAL connect-support. 

Korea battle: Cocktail Audio X45Pro og HIFI Rose RS150 side om side.

Jeg kunne ævle løs i timevis om, hvordan HIFI Rose RS150  i øjeblikket går glip af sit store potentiale med dette fede koncept grundet pivringe software, der efter min mening er endt i  en hvirvelstrøm  af dårlige og halvfærdige ideer, så meget, at kvaliteten af ​​de enkelte funktioner opleves meget bedre på konkurrenten fra Cocktail Audio, end den nuværende version af denne HIFI Rose RS150 (testet med version 4.1 software).

 Jeg tror, ​​at de fleste brugere bare vil bruge det som et flot endpoint, der giver tiltrængt flot cover-art i HIFI-racket, samtidig med at det er en strålende og fleksibel DAC.  

Jeg ser den dog heller ikke som det ultimative hvilested for din CD-samling, da den reelt ikke giver dig nogen fordele i sin nuværende form. Det er igen et punkt hvor konkurrenten fra Cocktail audio skinner stærkere med dens “mood-baserede”  opdagelses- og blande funktioner til dine rippede filer.

Kort sagt: Brugt inden for grænserne af, hvad den gør godt, vil du elske den, – selv i sin nuværende form, der forhåbentlig kan ændre sig meget over tid med softwareopdateringer, afhængigt af HIFI Roses ambitioner for software oplevelsen. 

Hvis du leder efter et streaming-endpoint og en fokuseret lydende DAC, der lejlighedsvis kan noget andet og tilfører dit rack et stort display med coverart, bør RS150 være øverst på din liste over ting, du kan tjekke ud.

Alternativer:


Alternativer i denne kvalitet med lignende funktionalitet er der ikke mange af. Så vidt jeg ved, er der kun Cocktail Audio X45Pro, der tilbyder mere funktionalitet, men den er også dyrere, og dens display er ikke nær så tiltalende.  Kan man undvære displayet, kan man få rigtig meget andet oveni for næsten de samme penge… tør man nævne Lyngdorf TDAI-3400 i den sammenhæng? (testet her).

Specielt tak til HIFI og hjemmebiograf specialisten Custom audio for at stille test eksemplaret til rådighed.


Stjernholm Review Points der giver den endelige karakter:

Innovation: 9, Design: 7, Musikoplevelse: 8 , Funktioner: 4, X-Factor: 10 Sound Value: 7


Se mit internationale review på youtube:


 

Denne artikel er en del af serien: HIFI Streaming

Denne artikel er en del af serien: High-end HIFI

Denne artikel er en del af serien: Streaming forstærkere

HIFI ROSE RS150

DKK 32.999
7.5

Stjernholm Review Points

7.5/10

Plus

  • Display til dit rack
  • Tilslutningsmuligheder
  • Vellydende DAC
  • Fedt Roon & Spotify endpoint
  • Lækkert kabinet

Minus

  • "Kejserens nye klæder software"
  • “Gimmicky” funktioner over substans.
  • Touchskærm kvalitet & betragtningsvinkel
  • Umoden software med mange bugs
  • Daglig brug
  • Fjernbetjening er inkonsekvent
  • Rose Connect-appen er en rodebutik
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.