Forside CES CES 2019

LG klar med anlæg til fest og larm på børneværelset

-
LG XBoom serien

På CES 2019 vil LG præsentere sin udvidede XBOOM-serie med nye produkter, der er udstyret med endnu mere høj lyd til barne- eller teenagerværelset.

XBOOM-serien består af festhøjttalere og alt-i-en-enheder som den bærbare XBOOM Go Bluetooth-højttaler og smart XBOOM AI ThinQ. Så uanset om man skal til fest eller bare give den gas derhjemme, kan de levere op til 3.500W skarp og detaljeret lyd.

XBOOM understøtter aptX ™ HD-codec til lossless lydafspilning via Bluetooth. Derudover gør den opdaterede Wireless Party Link det muligt at koble flere højttalere.

LG XBOOM kommer i en række forskellige former. OL100 har et Grab & Move-design med hjul for at få en maksimal portabilitet. XBOOM-modellerne RK7 og RL4 kan vendes enten vertikalt eller vandret og har X-grab-håndtaget, der gør transport af højtaleren meget bekvem.

 

Kan også bruges til karaoke

LGs festhøjttalere har selvfølgelig en række festorienterede funktioner. Med DJ Star er det nemt at blande musik, sætte sange i kø og scratche, hvor Cross Fader-funktionen letter mixing af lyde fra to forskellige kilder.

Party Accelerator giver brugerne mulighed for at opbygge musikken til et pulserende crescendo med blinkende lys for at få alle til at danse. En letanvendelig DJ-app (tilgængelig til Android og iOS-enheder) giver adgang til en række effekter som Scratch Mixing og DJ Loop. 2019 modellerne af LG XBOOM-produkterne har også den nye Karaoke Star-funktion, som lader dig synge med på alle dine yndlingssange.

De nye festhøjttalere har premiere på CES 2019 i Las Vegas, der starter i næste uge.

Følg CES i Las Vegas på recordere.dk
Annonce