Hitachi: Nye kombi DVD+HDD camcorders
  
20. juni 2007 - Lars Ladingkær
Del på Facebook   

 

Hitachi DZ-HS501E - Kombineret harddisk og DVD camcorder

 

Nye hybridkameraer giver længere indspilningstid

Sidste år præsenterede Hitachi verdens første hybrid-videokamera, hvor to populære indspilningsmedier, DVD og harddisk, blev kombineret i en og samme enhed. Nu præsenterer virksomheden to nye modeller, DZ-HS501E og DZ-HS500E, med øget lagringsplads, som gør det muligt for brugerne at filme op til et helt døgn. Hitachis to nye videokameraer er nu tilgængelige i butikkerne til en vejledende markedspris på henholdsvis 6.999 kroner og 5.999 kroner inklusive moms.

Hitachis to nye modeller, DZ-HS501E og DZ-HS500E, bevarer den valgfriheden mellem indspilningsformater og tilføjer øget indspilningstid.

"Vi har udvidet lagringskapaciteten i vore hybridmodeller og imødekommer dermed brugernes ønske om yderligere indspilningstid", siger Jacob Teodorsson, nordisk produktchef hos Hitachi Digital Media Group. "Vore hybridkameraer konkurrerer nu direkte med de harddiskkameraer, som findes på markedet, samtidig med at vi viser vores unikke fordel ved at inkludere vores Multiformat+ DVD-brænder." 

 
Hitachi DZ-HS500E

 

Redigering direkte i kameraet

Hybridkameraerne fjerner behovet for PC og giver brugeren mulighed for at indspille, redigere og brænde indspillet materiale direkte i kameraet. Et enkelt knaptryk erstatter tidskrævende arbejde med at installere program på PC’en og overføre filer. Det giver også fordele i miljøer, hvor adgangen til PC er begrænset, for eksempel når brugeren er på rejse. Brugere, som ønsker at overføre film og billeder til PC, gør det enkelt via USB 2.0, som giver en hurtig filoverførsel.

"Hybridformatet bliver mere og mere populært, og flere opdager fordelene ved selv at kunne redigere indspillet materiale og brænde det på DVD direkte i kameraet", siger Jacob Teodorsson. "Kombinationen gør modellerne ideelle for alle, lige fra børnefamilier til ferierende eventyrere."

 

Ikke let at støde

Modellerne indeholder et antal funktioner, som støtter brugerne uanset forkundskaber. En stødbeskyttelse (ESP) beskytter harddisken og indspillet materiale mod stød og fald, som kan indtræffe i hverdagen. Electronic Image Stabiliser (EIS) funktionen giver en mere ensartet og smidig optagelse.

DZ-HS501E og DZ-HS500E kommer med en opløsning på henholdsvis 1.3 megapixel (DZ-HS501E) og 0.8 megapixel (DZ-HS500E). Kameraerne indeholder også en quickstart-funktion, som gør, at brugeren er i gang med indspilningen i løbet af et øjeblik.

 

Enklere brænding

DVD’en på de nye modeller har to nye brændings-modus, ”Date” og ”New”. Date-modus brænder alt lagret materiale fra en specifik dato, eksempelvis juleaften eller kanelbollens dag (4. oktober). New-modus brænder alt, som er indspillet i kameraet, men som ikke tidligere er blevet brændt. Det indebærer, at brugerne slipper for at bekymre sig for, at indspillet materiale ikke skal blive brændt.

Hitachis nye hybrider giver understøttelse for 16:9 widescreen format og har indgang til SD-kort for at kunne håndtere digitale stillbilleder fleksibelt.

 

Priser

Priserne er ikke oplyst.

 

DZ-HS501E/DZ-HS500E – Tekniske fakta

  • Harddisk: 30 GB
  • DVD-brænder: Multiformat+ DVD understøtter de fleste DVD-formater, eksempelvis DVD-RAM, DVD-RW, +RW, DVD-R.
  • CCD opløsning:
      DZ-HS501E  1.3 megapixel
      DZ-HS500E  0.8 megapixel
  • Zoom:
      DZ-HS501E  15x optisk, 800x digital
      DZ-HS500E 30x optisk, 1500x digital
  • Skærmstørrelse:    2.7 inch
  • Maks. indspilningstid:    23 timer på harddisk plus 1 time standard DVD
  • Størrelse:
      DZ-HS501E  66x87x125 (Bredde/højde/længde)
      DZ-HS500E 69x91x132 (Bredde/højde/længde) 
  • Vægt:
      DZ-HS501E  500 gram (uden batteri)
      DZ-HS500E 505 gram (uden batteri)
  • Andre funktioner:
      SD-kortplads
      USB 2.0 ud
      16:9 Widescreen understøttelse.

                                                                                                        

     
Hitachi DZ-HS500E

                                                                                                  


Hitachi DZ-HS501E

 

Del på Facebook
  
 ANNONCE:
 Seneste kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel...
Ny kommentar >>>
 ANNONCE:
ANNONCE:
Støt os på Facebook

SENESTE OVERSKRIFTER

Flere nyheder >>
ANNONCE:
ANNONCE:

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>